- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
553

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - Jens Thiis: Eugène Delacroix

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

553 Eugéne Delacroix

araberhingst krumme sig sammen i dødskrampe, mens en
tigerkat vibrerer som en stål fjær på dens nakke med tænderne
plantet i struben på det ædle dyr.

Det var dog ikke bare dyrekampe og arabiske kavaleri-chok,
som Afrikareisen havde beriget hans fantasi med. Ikke bare af
Orientens vildhed og grumhed og flammende solbrand havde
han båret med sig indtryk. Også det stille vegeterende liv i
Haremets skyggefulde kjølighed havde han fåt et indblik i. Det er
en sådan sød erindring han for evigt har fæstnet i sit næste
mesterværk Algierske kvinder i harem (1834).

Intet billede i verden er mere begivenhedsløst. Tre arabiske
kvinder i tyrkiske dragter døser henslængt på tæpper og puder
i et fliseklædt skyggefuldt værelse. En tjenende negerinde
forlader rummet med en besked. Det er det hele.

Billedet er et pragtfuldt stilleben.

Runde arme og ben, gyldne som rav, blander sig med
tyrkiske silkebukser, florfine burnuser, bløde tæpper, glatte fliser.
Guldbroderierne glitrer på de udskårne vester, som holder
barmens fylde sammen, og på fede hvide hænder glimter ringene.
Alt ånder ladhed og blasseret vellyst. Dvælende sorte blik glider
omkring i rummet.

Og dog er dette haremsbillede frit for al lystenhed. En sårt
forfinelse er udbredt over disse kvinder, hvis hoveder bevæger
sig som tunge blomsterkalke, langsomt og yndefuldt, og et stænk
af vemod blander sig i stemningen og gir billedet en egen
forunderlig essens.

Rent håndværksmæssig er De algierske kvinder et
mesterværk. Ifald Delacroix’ egen sætning: „alt maleris fiende er det
grå", er sand, så er dette et maleri. Af de klareste og
stærkeste farver er billedets kolorit sammenkittet, som pasterne i en
mosaik. Med subtil beregning er komplimentære virkninger
tilstræbt og de farver stillet nær hinanden, som gjensidig gir
hinanden klang. Hele impressionismens dekomponeringsprincip
ligger i kime i dette billede, hvor penselen har bevæget sig i små
korte strøg, fyldt med rene farver.’) Og dog er koloriten af en
smeltende harmoni, clairobscuret, refleksernes spil, lyset, lukket

’) Neo-impressionisternes eller pointelisternes skoledannende mester Seurat har også
med fuld bevidsthed deduceret sin theori fra dette billede. Se George Seuiat „D’Eugéne
Delacroix au Neo-lmpressionisme". Paris. Edit. de Revue Blanche. 1899.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0571.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free