- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
564

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - Jens Thiis: Eugène Delacroix

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

564

Eugéne Delacroix

sandsynlig vilde blit en stor musiker, ifald han ikke havde valgt
at være den store maler."

I sin dagbog fortæller han selv, hvorledes han lod Dante
recitere for sig, mens han malte på sit billede.

„Mens Pierret læste for mig en sang af Dante, som jeg på
forhånd kjendte, og som han gjennem sin betoning indblæste en
energi, som elektriserte mig."

Det gir et glimt ind i selve de digler, hvori hans kunst blev
til. Også gjennem øret ildnedes dette musikalsk-koloristiske geni.
Nervestrengene i ham måtte stemmes før arbeidet. En
medhjælper, han brugte til de store dekorative arbeider, han udførte
i senere år, fortæller, hvorledes han, når han var udmattet af
febrilsk arbeide, hented ny kraft og beroligelse ved at ta nogle
akkorder på sin guittar.1)

At høre god musik var et livsbehov hos ham, næst efter at
male kanske det stærkeste. Berømte musikere som Berlioz,
Meyerbeer, Chopin hørte til hans omgangskreds, og gjerne
drøftede de sin kunsts problemer med ham.

Det er hans udpræget musikalske opfatning af malerkunsten
som en koloristisk klangkunst, der mer end noget andet skiller
Delacroix fra David-skolen og gjør ham til en moderne maler.

Selv om der eksisterer en historisk påviselig sammenhæng
mellem Delacroix og Gros — og det gjør der — er der dog et
svælg befæstet mellem den sidste maler-plastiker og den første
maler-musiker.

Han valgte at male Orpheus, da han i Palais Bourbon skulde
fremstille kulturens og kunstens forhold til instinkterne.

Der er noget Orpheus-agtigt ved ham selv, noget ordnende
og ildnende på en gang. En Orpheus-bue klang over
malerkunstens stof og

.... slog med toner rene
ånd i vilddyr, ild i stene.

Ånd og ild — det er netop elementerne, som er hans kunsts
ophav.

„Hovedkilden til det, som fængsler i et billede, har sit
udspring i sjælen og går uimodstålig til beskuerens sjæl."

Så lyder en af reflektionerne over hans kunst i dagbogen.

’) G. Geffroy: Les peintures d’Eugene Delacroix i la Bibliothéque de la Chambre
des Députés, Paris 1903.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free