- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
572

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - Dalhoff-Nielsen: Danskere paa Jernbane

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

572

Danskere paa Jernbane

nisk uddannet Befolkning, Pengemidler m. m. ingen som helst
Betydning for en Flaade, der skulde ligge og kæmpe i de
nærmeste Farvande. For hvis en af de to Magter vilde benytte
København som Hvile-, Reparations- og Etapepunkt, saa kom jo bare
den anden og jagede den første ud. Det var jo saa udmærket, som
det kunde være, at de to Rivaler holdt Justits heroppe. ...

Vi kan vist rolig lade det interessante Trekløver rejse videre.

Et intelligent Menneske vil let kunne indse det urimelige i
Paastanden om, at København ingen Betydning kan have længer
for en fremmed Flaade, fordi de største Krigsskibe ikke kan løbe
gennem Øresunds sydlige Halvdel. Thi enhver som kan bruge en
Passer, kan let maale sig til paa Kortet, at København i alt Fald
ligger mange Mil nærmere Østersøen end Portsmouth eller anden
engelsk Krigshavn, og at følgelig den Smule Omvej gennem store
Belt til København ingen Rolle spiller i Sammenligning med
Vejen rundt om Skagen og over Nordsøen.

Ethvert forstandigt Menneske skal ogsaa kunne indse, at
Sø-forterne bliver virkningsløse i det Øjeblik, en fjendtlig
Troppestyrke har sat Foden paa Københavns Brostene, og at den
korteste Vej til at gøre Søforterne uskadelige derfor gaar over
— Slotsholmen, som der staar i Bogen „Dommens Dag". Mod
denne selvindlysende Sandhed lader Forfatteren til
Jernbanesamtalen den tyske rejsende sige: „Kan de holde de moderne
Skibe i behørig Afstand fra Byen, behøver de ikke at frygte
noget fra Land." Det er dog uanstændigt at byde tænkende
Mennesker sligt.

„En Jernbanesamtale" er et Indlæg til Fordel for en
Søbe-fæstning alene. Med denne halve Forholdsregel tænker
Forfatteren sig det danske Militærspørgsmaal løst, og Resultatet af en
saadan Ordning er jo ikke vanskelig at forudsige. Paa Dommens
Dag vil Fjenden maaske saa ikke, saaledes som i Romanen,
benytte netop Indlandskajen ude ved Frihavnen, men et andet
lige saa bekvemt Landingssted (hvoraf der jo findes det rigeste
Udvalg), og lade Søforter være Søforter. Og det Resultat kan vi
hverken være bekendt eller tjent med.

Dalhoff-Nielsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0590.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free