- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
577

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - A. G. Chater: Det irske Teater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

577 Det irske Teater



skilte Aarhundreder og ofte brudstykkevis, staar Hovedpersonerne
lige saa tydeligt for os, og deres Karakter holdes lige saa fast som
Iliadens Heltes. I dette Stykke har „A. E." tillagt Conchobar
politiske Drømme om et forenet Irland under den Røde Gren,
om en „skinnende Lov", som skal „trænge ind i Menneskenes
Sind og kue de lovløse til at elske Retfærd." Sagnets Conchobar
handler blot af hævngerrig Skinsyge, og Skuespillet taber
unægtelig i dramatisk Kraft ved, at dette nye Element skyder sig ind.
(Se derimod Yeats’s Conchobar: „Een Kvinde og to Mænd, det
er en Kiv, som ikke kan bødes.") Saa er „A. E."s Deirdre
ogsaa en mildere, mere frygtsom og veg Skikkelse end den stolte,
lidenskabelige og sorgfulde unge Dronning i den gamle
Fortælling; i Stykket er hun ligesom Conchobar gjort mere moderne.
Her er f. Eks. hendes Bejlerscene i den ældste Form
(„Leinster-Bogen"): da hun ser Naisi nøie af Frygt for Spaadommen, farer
hun ind mod ham og griber ham i Ørene: „To Øren til Skam
og Spot skal være dine," siger hun, „hvis ikke du tager mig
med dig." „Slip mig, o min Viv," svarer han, og deres Skæbne
er afgjort. Denne kække Gaaen paa for sin Elskov er
særtegnende for de keltiske Heltinder; det samme findes hos Grania,
der maa lægge Trolddomsmagt over Dermot for at faa ham til
at bortføre hende fra den aldrende Finn, med hvem hun er
trolovet. Mændene har Æresskrupler, Angst for Tabu og Sandsagn;
Kvinderne er altid rede til at ofre alt for deres Lidenskab. „A.
E."s Stykke er rigt paa skønne Tanker og Ord; men mange af
dem bringer uundgaaelig Steder i Minde i de gamle Tekster, som
ingen Digter kan haabe at gøre bedre (f. Eks. Sangene i Glenn
Masåin Versionen1): Deirdres Farvel til Alba og hendes Klage
over Naisis Lig.)

Yeats har skrevet sit Stykke (1906) i Blankvers, som han
plejer, og har trængt Handlingen sammen i én Akt med
Udskydelse af mange Enkeltheder i Sagnene. Men han styrker i
Stedet for at plumre vort Billede af Deirdre; han bringer
Dramaets Personer hinanden nærmere i Situationer, hvis tragiske
Magt kaster Lys ind i deres Naturs Dybder. Paa den Vis bygger
man nok saa godt et Drama over en gammel Fortælling, — det
er, som de athenske Dramatikere bar sig ad. Scenen er i Gæste-

’) Udgivet med nøjagtig engelsk Oversættelse af Whitley Stokes i „Irische Texte"
Il Serie, 2 Hæfte.

Tilskueren 1908 <0

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free