Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - A. G. Chater: Det irske Teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
579 Det irske Teater
og blive hans Hustru. Mens Deirdre knæler for Conchobar og
beder om Naisis Liv, — skønt hun ikke kan føje Kongen —
føres hendes Elskede, uden at hun ser det, om bag et Tæppe.
Hun vedbliver at bede og misforstaar Smilet paa Kongens Aasyn,
— til hun savner Naisi og Bødlen kommer med det blodige
Sværd. Et Øjeblik er Deirdre ved at synke sammen, men hun
retter sig; der er kun én Vej, ser hun. Hun faar Conchobar til
at tro, at hun vil give efter for ham
Hvor bløde end vi Kvinder er, vi gemmer
noget brutalt i os, der gør, vi følger
den, der kan gyde Blod ud.
og beder kun om Lov til at vise Naisi den sidste Ære, — en
vidunderlig Scene, hvor hun maa lokke denne Tilladelse fra den
mistænksomme Konge. Mens hun er bag Tæppet, kommer
Fergus med sine Mænd og kræver Naisi. Conchobar lader
triumferende Tæppet drage til Side — og ser, hun er sluppen fra ham
for anden Gang.
Yeats har bygget flere Stykker paa gamle irske Sagn, men
vi maa gaa over til andre Forfattere.
Lady Gregory slaar ind paa en mere folkelig Tone; hendes
Stykker er gærne enakts Komedier fra Nutiden i jævnt dagligdags
Sprog; de viser megen Dygtighed - og Teaterfærdighed, desuden
en skarp Karaktersans, og hun forstaar altid at more Tilskuerne.
Der er ogsaa godmodig Satire bag disse smaa Komediers Halløj.
Men hun har tillige skrevet to længere Stykker over
irsk-histo-riske Emner. Det første „Kincora" (1905) bygges paa de
Begivenheder, der endte med Clontarf-Slaget. Kong Brian Boru’s
Liv er i sig selv dramatisk, men saa rigt paa Hændelser, at det
kniber at faa det presset sammen i en brugelig Teaterskikkelse.
Lady Gregory har kløgtig gjort Gormleith til Hovedfigur og
Handlingens Drivfjeder, — Gormleith, den mærkelige
Kongedatter fra Leinster, der synes en Legemliggørelse af den
rød-mundede Badb, Kampens Gudinde: først gift med en Dansk,
saa med Malachi, Irlands Overkonge, hvem hun forlod for at
slutte sig til Danerne mod ham, og endelig med Brian, Kongen
af Munster, der styrter Malachi fra Overkongemagten. Brian er
nu gammel og fredkær; Gormleith bliver utaalmodig: Jeg er
syg af dette Land med Klokker og Kirker — smaa indmurede
40*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
