Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - A. G. Chater: Det irske Teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580
Det irske Teater
Kirker. Mine Kirker er Bjærgtoppene, straalende ved Solens
Komme, Sletterne, der flammer af Ild ved Nattetid," og hun
forlader ogsaa ham, og faar sin Broder, Kongen af Leinster, med
til at hjælpe hendes Søn, Sitric (Sigtrygg), Kongen af Dublin, i
det sidste Forsøg paa at hævde dansk Herredømme. Saa følger
Slaget ved Clontarf, hvoraf vi kun ser nogle Glimt; Brian dræbes
i sit Telt i Sejrens Stund, og Gormleith paa Flugt med Danerne
ser hans Lig og standser for at give ham en sidste Hilsen:
„Tusind Farvel til dig, Sejrenes Brian!" og drager i hjemløs
Landflygtighed. I dette korte Stykke iler Begivenhederne med mere
end shakespearesk Fart (1. Akt foregaar i 999, 3. og sidste i 1014);
der undes ikke Tid til at trække Vejret, der er ingen
Hvilepunkter, alt er Handling, og vi ligesom føler, at Scenen er for
lille til de voldsomme Hændelser, som ryster den; vi savner et
Kor, noget, der kan skabe Afstand og Forhold.
I sit andet historiske Stykke „The White Cockade" („Den
hvide Kokarde") 1905, viser Lady Gregory os Jakob II som
Flygtning efter Boyne-Slaget, en ynkelig og latterlig Skikkelse,
skønt vel næppe en Karikatur. I Modsætning til ham staar den
kække Sarsfield, som forgæves søger at give sin Herre og Mester
et Skin af Værdighed og Ære, og med ulogisk irsk Stædighed
bliver ved at kæmpe for ham, selv efter at Jakob har forraadt
ham og Irland og ladt begge i Stikken. Det er et fortræffeligt
Eksempel paa en Folkekomedie.
Den tredje af Abbey-Teatrets Digter-Trio er /. Af. Synge, der
skildrer den irske Bonde fra de mere afsides Egne. Han har
skrevet det Stykke, som har gjort mest Larm i Irland: „The
Playboy of the Western World" (1907)»). Det foregaar ved en
vild Kyst i Mayo, i en shebeen, et Værtshus paa Landet. Egnen
er naturligvis tyndt befolket; de dygtigste Mænd er rejst til
Amerika. Vi ser først Pegeen, Værtshusholderens Datter, en flink
Pige, men „en Skræk for syv Sognebyer for hendes skarpe
Tunge," og Shawn Keogh, hendes Fætter, en klodset og dvask
ung Mand. De skal giftes og venter blot paa „Fader Reillys
Forlov fra Bisperne eller fra Paven i Rom." Pegeen begynder
at drille ham: „Det er da sært, Shaneen, at den hellige Fader
gider lægge Mærke til saadan én som dig; for var jeg ham,
vilde jeg ikke kære mig om det Sted her, hvor én ikke træffer
’) Playboy: Komediant, Gavtyv, Himmelhund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
