Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - A. G. Chater: Det irske Teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det irske Teater
583
væsen blev ulykkeligvis alt andet end velvillig modtaget; der
blev larmende Optøjer i Teatret, og offentlige Forsamlinger har
angrebet Stykket som et Skandskrift mod det irske Folk, —
i visse Kredse regnes det stadig for Landsforræderi at fremstille
den irske Bonde anderledes end som en Engel i Vadmel. Hvad
der særlig slog de engelske Tilskuere, da Stykket opførtes i
London, var det maleriske Sprog og Fantasiens Glød: hvis
Bønderne vestpaa virkelig taler saadan (og Forfatteren paastaar, at
han ikke har opdigtet noget af det) er de fødte Poeter. Her er
f. Eks. et Par Stumper af Christys Bejlen: „Du vil kun lidt
tænke paa, om din Kæreste er en Krybskytte eller en Greve
ham selv, naar du mærker mine to Hænder rakt omkring dig,
og jeg klemmer Kys paa din Trutmund, til jeg maatte føie
ligesom Ynk med Vorherre, som i al Evighed sidder ensom paa
sin Guldstol . . . Om Biskopperne i deres Bispehuer havde set
dig den Gang, de vilde have været som de hellige Profeter,
tænker jeg, som spænder i Paradises Gitterstænger for at faa
Kig paa Lady Helene af Troia, naar hun gaar ude og spaserer
frem og tilbage med en Buket i sit gyldne Sjal."
Synge har skrevet andre Lystspil og en lille Tragedie: „Riders
to the Seaa („Ridtet til Havet"), 1904, hvor den rene, ærlige
og simple Udførelse giver en dyb Virkning. Scenen er en gammel
Kones Hytte paa én 0 uden for Vestkysten; Maurya, den gamle
Kone, har en Søn tilbage og to Døtre, en anden Søn er nylig
druknet, og hun har Plankerne rede til hans Kiste i Haab om,
at Liget maa blive skyllet i Land. Men Præsten har faaet en
Strømpe og et Stykke af en Skjorte, taget fra en Strandvasker
langt nordpaa i Donegal, og han har givet det til Pigerne. Aftenen
er stormfuld, men Bartley, den yngste Søn, lader sig ikke
skræmme fra at tage med Baaden over til Fastlandet: han har en Hest
og en Pony at sælge paa Markedet. Han bryder hastig op, og
hans Moder har glemt at give ham sin Velsignelse; hun gaar
ud ad en Genvej for at faa ham i Tale ved en Vejdrejning.
Imens undersøger Pigerne Skjortestumpen og Strømpen og ser,
at det er deres Broder, som blev begravet nordpaa. Moderen
kommer tilbage, maalløs af Rædsel, og begynder saa Dødsklagen’).
l) To keen (Gaelisk: caoineadh) at fremsige den særegne irske musikalske Klage over
de døde, mens Klageren svinger sit Legeme frem og tilbage. Ved „Ligvagten" er eller
var aer professionelle Klagere, gerne gamle Kvinder, som lavede Klagesange paa
staaende Fod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
