- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
584

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - A. G. Chater: Det irske Teater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

584

Det irske Teater 584

Hun har set Bartley ride ned, men bag ham paa den graa
Pony red den druknede Broder og drev ham frem. Lidt efter
kommer Folk med Bartleys Lig; den graa Pony har sparket
ham i Søen. Maurya har nu naaet Grænsen for sin Sorg og
kan ikke føie mere; hun har mistet sin Mand og svv Sønner,
„og somme af dem blev fundet og somme blev ikke fundet,
men de er borte nu, hele Flokken, og der er ikke mere noget,
Søen kan gøre mig ... Nu vil jeg faa megen Hvile og dyb
Søvn i de lange Nætter efter Allehelgens, naar blot der er en
Smule fugtigt Mel til os at æde og mulig en Fisk, der stinker."

En Ting slaar os i den nye irske Litteratur: det irske Gentry,
Chs. Lever’s Folk, er helt borte; de kan endnu forekomme i
Sportsromaner og Stykker, skrevne for engelsk Publikum, men
Forfatterne af den unge irske Skole kendes ikke ved dem.
Delvis fordi Herremandsklassen efterhaanden dør ud, dels fordi
Resten af den længst har tabt sine Særtræk, er stivnet i det
engelske Livs døde Enshed; mens den nye Skole maa søge Emne
i det indfødte, det levende, det særegne. Saa længe dens
Forfattere kan finde sligt Stof, har de kun nødig at afbilde
Virkeligheden; der er intet „moderne" ved den irske Skole, og den
kender intet til en dekadent Middelklasses Problemer. Dens
Kunstsyn kan gives i Synge’s Ord: „Vi skal ikke gaa til Teatret
som til et Apotek eller en Snapsebod, men som vi gaar til en
Middag, hvor vi nyder den Føde, vi har behov, med Fornøjelse
og i løftet Stemning . . . Dramaet, som Symfonien, docerer intet
og beviser intet"1)

Synge er nu det irske Teaters bedste Haab; han evner at
give Tingene Udtryk mere end alle andre, der viser os
Nutidslivet; men han er ikke ene om at tolke det moderne Irlands
bitre Humor. Blandt forskellige, der kunde nævnes, synes Padraic
Colum at komme Folkets Hverdagsliv nærmest. „The Fiddlefs
House" („Spillemandens Hus), 1907, er et løjerligt sært Stykke,
hvor Personerne (der er kun fem) gaar ind og ud af Scenen
uden synlig Grund; de gør som Regel modsat af, hvad de siger
de vil gøre, og siger dagligdags Ting, mens der intet sker. Men
som Stykket skrider frem, mærker vi uden at vide hvordan, at
det er levende Folk, der fængsler os blot som Mennesker,
bort-set fra deres mulige Skæbner, — der heller ikke er meget tydelige

’) Fortale til „The Tinker’s Wedding", Decbr. 1907.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0602.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free