- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
593

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - Edvard Brandes: Rigsdagssamlingen 1907—08. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

593 Rigsdagssamlingen 1907—08



demokraterne uden Grund havde opstillet en Særkandidat, fik
et paaagteligt Stemmetal, og i de samme Dage begyndte til Dels
foranlediget ved et Censorforbud mod Skuespillet Karen
Bornemann Aktionen mod Justitsminister Alberti at antage skarpere
Former. Dog Hr. Christensen bar i ethvert Fald sin Skæbne
som en Mand. Han blev ikke nervøs. Det er maaske en af hans
betydeligste Egenskaber som Politiker, at han aldrig bestemmer
en Begivenheds Værdi efter, hvad den betyder i
Hændelsesøje-blikket og altsaa heller ikke lader sig paavirke af den
øjeblikkelige Stemning eller Opinion, men roligt afventer, hvad Fremtiden
bringer af Omvurdering — og Fremtiden omvurderer jo det
allermeste. Denne Egenskab, der rimeligvis hænger sammen med et
sejgt Sind og et mistænksomt-taalmodigt Naturel, styrkes
naturligvis, naar Heldet følger i de store Begivenheder: hvorledes da
lægge saamegen Vægt paa de smaa Sager? Efterat Hr. I. C.
Christensen var kommet i Spidsen for et mægtigt Folketingsparti og
havde dannet et Ministerium, som almindeligvis udraabtes til det
eneste mulige, medens han saa alle andre Partier minske i
Størrelse og Kraft, følte han sig saa tryg, at han overhovedet
betragtede det som ufornødent at regne med Smaauheld. Der gaves
maaske dem, som havde ment, at saadanne Begivenheder som
disse to Kongevalgtes Ophøjelse og Fald var ikke lette at
komme over, var Ulykker der ramte ogsaa Konsejlpræsidenten. Men
Hr. I. C. Christensen lod som ingenting, som om det Skete ikke
vedkom ham: var hine tvendes Sti ikke ren — og derom kunde
tvistes — sprøjtede Skarnet i hvert Fald ikke over paa ham.
Han tog hurtigt sit Parti: naar det ikke var lykkedes for ham
med en Sagfører og en Præst, saa vendte han sig til den Brønd,
hvorfra han var vant til at øse, og han udnævnte en Uge efter
Hr. Bjerres Forfald den tidligere ved Valget 1906 faldne
Landstingsmand Hr. Sørensen Egaa, der ganske svarede til det af Hr.
Christensen eftertragtede Niveau: en stille Mand, der i sin
hidtidige Rigsdagsvirksomhed overmaade sjældent havde grebet ind
i Debatten.

Da disse Begivenheder senere kom paa Tale i Folketinget,
havde Hr. Christensen kun et Skuldertræk til overs for
Angriberne. Selv betegnede han det skete som „et kedeligt Uheld
med de Kongevalgte." Man skal beundre det næsten geniale Valg
af Ordene. Et Uheld o: noget Hændeligt, der kan indtræffe for

Tilskueren 1908 41

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0611.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free