- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
596

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - Edvard Brandes: Rigsdagssamlingen 1907—08. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

596

Rigsdagssamlingen 1907—08

Partiets politiske Program. Naturligvis kunde Ministeriet erklære
Krigen d: opløse Landstinget og ved Hjælp af nye kongevalgte
Landstingsmænd skaffe sig det nødvendige Flertal, men
Kon-sejlpræsidenten tænkte selvfølgeligt kun i yderste Nød paa et
saadant Skridt med alle dets ubehagelige Følger — ja tænkte i
Virkeligheden slet ikke derpaa. Et var af male Fanden paa
Væggen; et andet at alliere sig med de onde Magter, Radikale
og Socialdemokrater, for at tilintetgøre de Konservatives sidste
Skanse og gennemføre Venstres Programsager i ren
demokratisk Aand. Hr. J. C. Christensen vilde saa nødig opløse
Landstinget, som han vilde dø — dø politisk selvfølgeligt.

Det viste sig ogsaa straks, at de Frikonservative ingenlunde
tænkte paa at afbryde Forhandlingen: selv om der var kommet
en Kurre paa Traaden i den forrige Rigsdagssamiings Slutning,
var Traaden ikke bristet. Ved første Behandling af den
kommunale Valglov i Landstinget udtalte Grev Frijs maaske lidt
ondskabsfuldt sin Forbavselse over, at man ikke var kommen
til Enighed i Foraaret, og sin Villighed til yderligere
Forhandling, selv om han ikke indsaa paa hvilke andre Veje, der skulde
slaas ind, end de af ham anviste. Tonen var ikke særdeles
elskværdig — endnu, men Tilbøjeligheden til Overenskomst var
umiskendelig. Der kan næppe være Tvivl om, at de
Frikonservative betragtede Regeringens Opløsningstrusler som alvorlige —
eller i hvert Fald at de ansaa det for politisk klogt at tage
Truslerne alvorligt, da de intet havde at vinde ved Opløsningen.
Desuden deres Politik var vedblivende den at være et Skridt
til venstre for Højre — ja deres Tilværelsesgrund som Parti
beroede paa denne større Tilnærmelse overfor Folketinget. Oven
i Købet var det lille Parti blevet yderligere svækket ved
Dødsfald, idet Proprietær Rasmussen-Vandamgaard straks i
Begyndelsen af Oktober var død — og Gruppen maatte være
forberedt paa, at Reformpartiet erobrede Pladsen, hvad ogsaa skete i
November. Nu var de Frikonservative kun 9, og skønt de med
dette Stemmeantal — til Højres forstaaelige Ærgrelse — besatte
baade Formandspladsen og en Viceformandsplads, krævedes der
netop af dem en førende Aktion for at gøre sig gældende
overfor Højre. De maatte have et Forlig, og Regeringen maatte det
ikke mindre. Vanskeligheden laa blot i, at de to Parter var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0614.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free