Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - Edvard Brandes: Rigsdagssamlingen 1907—08. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
597 Rigsdagssamlingen 1907—08
bleven uenige i Foraaret, og ingen af dem ret vel kunde slaa
af paa det engang Hævdede.
Ogsaa ved Toldlovens første Behandling stillede de
Frikonservative sig venligt til Regeringen, skønt Finansministeren begik
den Uklogskab at fastholde og paany forelægge den
Stempelafgift og den Vintold, som han vidste maatte opgives overfor
Frankrig, og skønt Vilhelm Lassen lod sig under Diskussionen
forlede til en lidt uheldig Udtalelse om, at Danmark ikke burde
springe for et økonomisk Tryk fra dette Land. Men
Finansministeren fortjener nu i sin Grav den lille Indrømmelse, at
Konflikten og Forhandlingen med Frankrig ikke foreligger officielt
oplyst gennem Aktstykker og Noter. Klart var det imidlertid, at
Frankrig forholdt sig overmaade køligt til Danmark og
vedblivende nægtede at indføre mer end den første Serie af
Hypotekbankobligationer paa Pariserbørsen.
Begge de to Sager gik imidlertid til Udvalg, og foreløbigt
henlededes Rigsdagens og Offentlighedens Opmærksomhed paa
andre Forhold. Folketinget begyndte første Behandling af
Finansloven den 15. Oktober (Rigsdagen var traadt sammen den 7de)
og denne Behandling varede i lange Møder, tildels baade
Formiddag og Aften, hele Oktober Maaned ud. Der var ikke megen
Politik at tale om; der var intet af Betydning sket i Sommerens
Løb, og Partiernes Stilling og Styrke var uforandret.
Forhandlingen blev egentlig — den saglige Diskussion undtagen — kun
et fra forskellige Sider ført Angreb paa Justitsminister Alberti;
selv Spørgsmaalet om de Kongevalgte rejstes overfor ham paa
Grund af hans Stilling til de mod Sagfører Hansen for Aar og
Dag siden fremførte Klager. Men denne Sag var naturligvis af
mindre Interesse, efterat Hr. Hansen havde fundet sig
foranlediget til at udtræde af Landstinget. Af større Vægt men uden
direkte politisk Betydning blev Drøftelsen af
Plejebørns-Hjemmene, et Udslag af den Agitation, som den socialdemokratiske
Folketingsmand Hr. Sabroe havde rejst imod Børnehjemmet
Hebron og dettes Forstanderinde. De senere offentliggjorte
Forhør afslørede meget uhyggelige Forhold, endskønt
Forhørsdom-meren paa enkelte Punkter ikke syntes at have vist
tilstrækkelig Energi, og Aktstykkerne undertiden mere bar Præg af et
Forsvar for Børnehjemmet end en uhildet Redegørelse for den
hele Drift. Det kunde imidlertid ikke undgaas, at der i Hr. Sa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
