- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
598

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - Edvard Brandes: Rigsdagssamlingen 1907—08. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

598

Rigsdagssamlingen 1907—08

broes udførlige Foredrag indsneg sig baade Ubevisligheder og
Unøjagtigheder, og Resultatet af den store Agitation, der
fortsattes i Vinterens og Rigsdagens Løb, blev nærmest dette, at
Offentligheden anerkendte Hr. Sabroes Kritik i al Almindelighed
og følte sig overbevist om mange Indsigelsers Berettigelse, men
ikke dristede sig til at opretholde hans Dom i hvert enkelt
Tilfælde. Meget Galt var til Stede; hvormeget var ikke let at
afgøre, men i hvert Fald fortjente Hr. Sabroe Tak, fordi han
havde ringet med den altid beredte socialdemokratiske
Stormklokke.

Ogsaa Hr. Borgbjerg søgte at rejse Storm. Angrebet gjaldt
Hr. Alberti personlig, hans Administrations-Vilkaarligheder og
hans Sammenblanding af justitsministeriel Myndighed med den
Forretningsvirksomhed, hvori hans Overtagelse af
Ministerporteføljen ikke havde gjort noget Skaar. Andre Talere, Hr. Klausen
Hr. Zahle Hr. Ellinger — Medlemmer af tre forskellige
Partier — angreb under Finanslovforhandlingen Justitsministeren.
Det opsigtvækkende Censor-Forbud mod Skuespillet Karen
Bornemann var lige indtruffet i September, og andre
Begivenheder — en Bevilling til et Biografteater, Landbrugslotteriet osv.
— havde vakt en ikke ringe Bevægelse. Men alt dette blegnede
overfor det nye Faktum, som Hr. Borgbjerg fremdrog i Mødet
den 18. Oktober. Han oplæste da i Folketinget følgende Brev
fra Justitsministeren til Redaktøren af Middagsposten.

Privat. Haster.

Hr. Redaktør Johannes Hansen!

Jeg vilde sætte megen Pris paa, at der intet mere skrives i
Middags-posten om min gamle Ven Oscar Køhler og paa at den til imorgen bebudede
Artikel ikke fremkommer. Lad de Døde hvile i Fred — særligt da de ikke
kan forsvare sig.

Ærbødigst

A. Alberti.

Det omhandlede Blad havde begyndt en Artikelrække med
Overskrift Aarhundredets største danske Svindelaffære afsløret.
Aktieselskabet Oscar Køhler, hvori den afdøde Etatsraad Oscar
Køhler havde besiddet næsten alle Aktier, var gaaet fallit under
ret uhyggelige Former, og Aktieselskabets Formand,
Kammeradvokat Carl Winther, blev under Finanslovbehandlingen haardt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0616.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free