- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
600

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - Edvard Brandes: Rigsdagssamlingen 1907—08. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

600

Rigsdagssamlingen 1907—08

ærbødigst til Middagspostens Redaktør! Justitsministeren, der
efter eget Sigende udsatte Mandens Fængselsstraf, for at den ikke
skulde blive en Eksekution paa Livet, skrev til denne Redaktør
for dette Blad, at han vilde sætte megen — to Gange
understreget — Pris paa, om han standsede paatænkte Artikler i sit
Blad! Var et saadant Brev andet end en Befaling? Kunde
Landets Justitsminister staa i intim privat Forbindelse med dette
Blad? Hvorfor skaanedes denne Mand paa en saa særegen
al Sædvane trodsende Maade? Hvorfor straffedes han ikke som
andre? Var dog ikke til syvende sidst, hvorledes end dette
Privatbrev var kommet i fremmede Hænder, dets offentlige
Fremdragelse snarere en Pligt for en Rigsdagsmand, naar alle
Forhold toges i Betragtning, end Brud paa Brevhemmeligheden og
en Krænkelse af Privatlivets Fred?

Det vil næppe kunne bestrides, at et saadant Brev med dets
Forhistorie vilde i de store parlamentariske Lande været
fældende for den Minister, der havde skrevet det. Hvis et saadant
Brev var bleven oplæst i det franske Deputerkammer, vilde en
Justitsminister næppe have overlevet Ordet ærbødigst, og inden
endnu Forsamlingen havde forlangt hans Fratrædelse, vilde
Kon-sejlpræsidenten fritaget ham for Embedet. Men Danmark er nu
engang ikke Frankrig, og Flertallet i de to Folketing bærer ikke
samme Præg. Flertallet i det franske Kammer ligner et
sjældent stille Hav, hvilket let kan oprøres af Kastevinde, og som
hyppigt kæntrer den Skude, der for faa Øjeblikke siden gik
stolt over Bølgerne; Flertallet i det danske Folketing er en
kompakt Masse, selve den kompakte Majoritet, der virker med
automatiske Bevægelser i sin prøvede Førers Haand — er et
Instrument, „Mesteren paa det spiller." Folketingsflertallet er
af-skygningsløst og uden selvstændig Foretagsomhed, saaledes som
Hr. J. C. Christensen har villet det, og da det er fuldkommen
tilfreds med Ledelsen og med den forundte Magt og dens
Vilkaar, er det ganske blottet for oprørske Tendenser. Kun hvis
Konsejlpræsidenten havde givet Tegnet, kunde der være rejst
en Bevægelse i Folketinget; nu laa Flertallet ganske dødt eller
følte sig maaske snarere uvilligt og generet ved dette Anfald
paa en Minister, som ikke gav noget Medlem af Partiet
Anledning til Klage. Og hvad Hr. Christensen angik, kunde intet ligge
ham fjærnere end at gribe ind paavirket af Stemninger i den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0618.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free