- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
601

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - Edvard Brandes: Rigsdagssamlingen 1907—08. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

601 Rigsdagssamlingen 1907—08



offentlige Mening, saalænge denne ikke bares af andet end
politiske Modstanderes Angreb. Han er overhovedet ikke den Mand,
der rider straks han sadler — men allermindst da naar andre
vil sadle Hesten til ham. Gør aldrig idag, hvad du kan opsætte
til imorgen — er i dansk Politik en gylden Leveregel, som Hr.
Christensen altid med Held har fulgt. Han vilde selvfølgeligt
først se an, hvad dette Stormløb betød, forinden han lod sig
paavirke af en Aktion, der aldeles ikke berørte hans Parti. Fra
dette kom der ikke et Kny mod Hr. Alberti. Og Hr. Neergaard,
der som Ordfører for de Moderate og som gammel Fjende af
Hr. Alberti egentlig ingen Grund havde til at skaane den, der i
1894 saa bittert havde svigtet i det afgørende Øjeblik — Hr.
Neergaard nøjedes med i sit Finanslovforedrag at hentyde til den
meget „store Betydning", det vilde have, at „Regeringens
Admi-stration var forsigtig og uangribelig paa alle Omraader", og
erklærede iøvrigt sin uforbeholdne Tilslutning til Regeringen, som
han — med Rette — fandt politisk urokket til Trods for dens
Modstanderes „Indianerpolitik" og „den blodtørstige Grumhed",
der var „kommet over vort politiske Liv herhjemme". Da altsaa
Hr. J. C. Christensen hverken hos selve Partiet eller hos dettes
nødvendige Allierede mærkede nogen Uro, lod han sig ikke et
Øjeblik drive bort fra sin tilsyneladende Lidenskabsløshed og
Ligegyldighed.

Men dertil kom, at Hovedangrebet paa Hr. Alberti i en vis
Forstand mislykkedes, ikke alene i den bristende Virkning paa
Parti og Regering, men ogsaa i den parlamentariske Forhandling.
Selv om Hr. Borgbjerg havde Ret, saa fik han ikke Ret. Til
en vis Grad var det den evige Strid mellem Erasmus Montanus
og Per Degn vakt til Live paany — Hr. Borgbjergs
Bevisligheder eller rettere Udgangspunktet i hans Argumentation,
Opfattelsen af ministeriel Sømmelighed faldt ikke sammen med
Meningerne hos Størsteparten af hans Tilhørere. Han talte over
Hovedet paa dem, medens Hr. Alberti talte baade til deres
Forstand og til deres Sind. Selve dette at Justitsministeren var
Forretningsmand og var vedblevet trods Minister at drive de mest
forskelligartede Forretninger, der bestandigt kunde støde
sammen med hans embedsmæssige Magt — dette var alt en
gammel Historie, skrivende sig fra det første Venstreministeriums
Tid. Dengang var der forstaaeligt nok ikke straks grebet ind,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0619.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free