- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
604

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - Edvard Brandes: Rigsdagssamlingen 1907—08. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

604

Rigsdagssamlingen 1907—08

efter gammel Sædvane sluttes. Det er ganske sikkert, at Grev
Frijs derimod vilde have Afgørelsen langt tidligere: han havde
ingen Lyst til at opleve det i forrige Samling Hændte én Gang
til; hans Politik, der var en Resultat-Politik, delvis rettet imod
Højre, svækkedes, naar intet skete, og han kunde ikke lade
sine Partifæller arbejde paa de andre store Sager, inden han
vidste, om det blev Krig eller Forlig, medens Ministeriet saa sin
Fordel ved at faa alle Sager fremmede saa langt som muligt for
saa i Forligsmaaneden at skære dem alle over én Kam. Da Grev
Frijs vel egentlig intet Øjeblik tvivlede om, at han kunde faa
den Overenskomst, som han vilde, var han ogsaa Herre over
Tidspunktet for Afgørelsen. Han havde tænkt sig denne inden Jul.

Dette lykkedes dog ikke. Selve det af Landstinget nedsatte
Udvalg om Valgloven holdt ingen Møder. Forhandlingerne førtes
og maatte, saaledes som Forholdene var, føres direkte mellem
Grev Frijs og Ministeriet. De stadige Forhandlere var
Indenrigsminister Berg for Ministerium og Reformparti og Grev Frijs og
Godsejer Rottbøll for de Frikonservative; naturligvis holdtes begge
Partiers Tillidsmænd å jour om Hovedpunkterne, ligesom de
Moderates Førstemænd.

Som altid syntes det til Tider, at Forhandlingen skulde gaa
istaa. Men jo længere det trak ud, des mere syntes de
Frikonservative grebne af en Frygt for det Kaos, som den mulige
Landstingsopløsning efter deres Mening skulde medføre, og
hvorved megen Velfærd i Landet sattes paa Spil. Og selv om denne
Frygt var mere indbildt end begrundet og maaske mere politisk
end alvorlig, saa var der dog i Bevægelse stærke Kræfter, der
alle skød til for at opnaa et Forlig, hvis Følger formentlig skulde
blive større end Ordningen af den enkelte omend anselige Sag.

Fredag Formiddag den 10. Januar straks efter Rigsdagens
Juleferie var man enig. Det forlød, at man allerede Onsdag Aften
mente at have Slutsedlen i Orden, men at de Frikonservative, ikke
selve Grev Frijs, Torsdag Morgen flk Betænkeligheder, og at saa
Sagen gik endelig i Orden ved en ny Overvejelse. Om Fredagen
udsendtes gennem Ritzaus Bureau en officiel i Smaa-Enkeltheder
temmelig uklar Redegørelse for Overenskomstens Hovedpunkter,
saaledes som disse senere formedes til Ændringsforslag og
omdannede det oprindelige Regeringsforslag til den Lov, der blev
vedtaget af begge Ting. En saadan officiel Redegørelse af under-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0622.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free