Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - Edvard Brandes: Rigsdagssamlingen 1907—08. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
605 Rigsdagssamlingen 1907—08
haands Forhandlinger mellem Ministerium og et enkelt Parti var
selvfølgelig en ganske usædvanlig Fremgangsmaade rimeligvis uden
noget Sidestykke fra tidligere Tid, men man kunde jo sige, at til
overordentlige Begivenheder svarede en overordentlig og hidtil
uanvendt Form. Og selve Overenskomsten, der bragte Løsning
paa en besværlig Knude og maatte blive af stor Betydning for
dansk Politik baade ved sit Indhold og ved sine Følger, blev
ogsaa øjeblikkelig af de kontraherende Partiers Presse (hvortil
adskillige rene Højreblade villigt sluttede sig) fremhævet som
værende af enestaaende Vigtighed: den største politiske
Begivenhed siden 1866 og særlig betydningsfuld, fordi dette
Forlig om Valgloven maatte medføre en Række Overenskomster om
andre Love, store og smaa, først Toldloven, men dernæst i en
lidt fjærnere Fremtid de store Militærlove, naar
Forsvarskom-misionens Betænkning forelaa.
Selvfølgeligt føltes Overenskomsten som en Lettelse for
Regeringen og dens Parti, især fordi den befriede dem for storpolitiske
Skridt, for den saakaldte Kamp imod Landstinget med Opløsning
af de Kongevalgte osv. Regering og Parti frygtede ikke efter
Sommerens Begivenheder, at Vælgerne i nævneværdigt Tal skulde
bortstødes af Forliget — og dette var jo det vigtigste. Hvad der
saa end skete med andre Sager, saa havde nu Ministeriet Frihed
for alt Bryderi: dets eget Parti var tilfreds, og de Moderate skulde
da snarere finde den valgte Ordning for radikal end modsætte
sig den.
At de Frikonservative maatte have en Ordning — trods
alt — laa nu éngang i deres Politik. Hvad Mening blev der i
Udskillelsen fra Højre og Fjendskabet mod Højre, hvis ikke
Forhandlingen viste sig givtig netop med Hensyn til de store Sager.
Hvad selve Indholdet af Forliget angik, saa var dette i
Virkeligheden givet gennem den forsøgte Fredsslutning Aaret i Forvejen.
De Frikonservative behøvede næppe mere som Tillæg til den
gjorte Hovedindrømmelse end saadanne Bestemmelser, der
udgjorde de af Grev Frijs forlangte Sikrings-Indskrænkninger for
Borgerrepræsentationen og Byraadene. Han fik
Opholdsbestem-melsen udstrakt til to Aar, i hvilke Vælgerne skulde have betalt
Skat; der indførtes en udvidet Brug af Forholdsvalgmaaden,
blandt andet for de københavnske Raadmænd, der alle skulde
afgaa samtidigt, og endvidere en Række indviklede Bestemmelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
