Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - Edvard Brandes: Rigsdagssamlingen 1907—08. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606
Rigsdagssamlingen 1907—08
til Begrænsning af Byraadenes Skatteudskrivningsret Men
dette interesserede mindre de Fri konservative, som ikke
Byernes Vogtere og kun af behørig Agtelse for de konservai
Principper ønskede saadanne Bestemmelser, hvormed for Eks<
pel det københavnske Højre var vel tjent: for dem selv var
en næsten forbavsende Sejr, at Venstre-Reformpartiet havde u<
Afkortning opretholdt som priviligerede Vælgere til Amtsraa
de højstbeskattede Ejendomsbesiddere. Vælgerkorpset blev: s
mange Højstbeskattede som Sognekommuner samt 2 Valgma
valgte efter Forholdstal indenfor hvert Sogneraad i Amtsra
kresen. Og som i den gamle Valglov skulde disse Højstbeskatt«
være Ejendomsbesiddere. Dette Krav, at den selvskrevne Væl
skulde besidde fast Ejendom i Amtskommunen, var dog in
da noget indskrænket ved følgende Bestemmelse:
Under disse Ejendomsbesiddere [o: de selvskrevne Vælgere] er indbi
tede de Fæstere saavel som de Forpagtere eller Lejere, som efter ting;
Kontrakt besidder den paagældende Ejendom for den Aarrække, for hvi
Valget gælder.
Denne Bestemmelse fra den gamle Valglov gik ikke ove
den nye. Og Forholdet er stadigt dette, at en endog meget
Mand, der for Eksempel bor til Leje i en Villa i Gentofte, ikke 1
betragtes som højstbeskattet Ejendomsbesidder efter Lovens (
og følgelig heller ikke medregnes som umiddelbar Vælger 1
et Amtsraadsvalg. Det var saaledes det gamle Hartkorns-Ov
herredømme, som her i 1908 anerkendtes i den klareste Fo
Man tør nok paastaa, at Grev Frijs ikke fra første Fs
havde ønsket Pengeskellet hverken ved Sogneraad eller An
raad. Men da det tilbødes ham, og dermed Vanskelighederne \
en Overenskomst om Amtsraadets Sammensætning faldt bi
hverken vilde eller kunde han svare Nej til et saadant Tilb
Han opnaaede derved først den sociale Fordel, at Magtei
Amtskommunerne blev dér, hvor den altid havde været — l
havde ingen Anledning til at bryde sig om, hvad Fremtidskan
der forberedtes mellem den frie Valgrets Sogneraad og den j
vilegerede Valgrets Amtsraad — og han opnaaede for det an
politisk Folketingets og Flertalsregeringens Anerkendelse af
bestaaende Landsting og Forfatningen af 1866 — hvad de I
konservatives Organ ogsaa straks fastslog som en betydningsf
Følge af det sluttede Valglovsforlig. Naar man betænkte, hv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
