Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - Edvard Brandes: Rigsdagssamlingen 1907—08. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
607 Rigsdagssamlingen 1907—08
ledes Folketinget som den almindelige Valgrets Ting i henved
30 Aar fra Halvfjerdsernes Begyndelse til 1901 havde stridt den
haarde Magtstrid mod Landstinget, der ene støttede sig til de
privilegerede Vælgeres Institution som urokkeligt Værn for
Stats-kupet, saa maatte man indrømme, at Sejren i Øjeblikket var stor.
Al Tale om en Forfatningsforandring, der gjaldt Landstingets
Sammensætning, maatte for lange Tider ophøre, naar det
parlamentariske Ministerium i en Valglov, som var foreslaaet uden
privilegerede Vælgere, roligt indsatte dem paany i
Overensstemmelse med de frikonservative Højremænds og Herremænds
Fordring. Men om end Sejren saaledes syntes i Øjeblikket meget
betydelig for de Frikonservative, og om end Politikere og
Pressemænd i Sejrsbulletiner indflettede Spaadomme om nye og
heldbringende Tilstande med mange Løfter om velsignelsesrige Love,
saa blev det dog altid et Spørgsmaal, om de Frikonservative som
Parti stod lige saa stærkt efter Forliget som før dette. Hvis Grev
Frijs ikke havde sluttet Forliget, saa havde hans Politik svævet
i Luften, thi han maatte gennem Forhandling hidføre Løsning af
betydelige Opgaver. Men var han bagefter lige saa stærk o: lige
saa nødvendig for Regeringen efterat have hjulpet den til Rette
med Valgloven og — hvad mere var — befriet Ministeriet for den
frygtede og for dette umulige Landstingsopløsning? Vilde det
ogsaa i Fremtiden forblive saadan, at de Frikonservative var
Reformpartiets eneste og faste Allierede, medens Radikale og
Socialdemokrater som selve Højre stod udenfor, fjærnede baade fra
Forhandlinger og Afgørelser?
Fremtiden skulde snart vise en ikke ringe Forandring. Men
i Dagene omkring d. 10. Januar genlød Luften af Triumfskrig og
Fanfarer. Ikke mindst fordi delvis det gamle Højres Presse baade
i Hovedstaden og udenfor denne med fuld Musik gik over til
den frikonservative Politik og Taktik, i det man gjorde gældende,
at da Forsvarssagen var Højres Hovedsag og
Militærspørgs-maalene kun kunde løses i Forstaaelse med Hr. J. C. Christensen,
maatte man bortrydde alle Hindringer — og til saadanne hørte
Valgretslov og Toldlov — for at opnaa Overenskomst om
Livsspørgsmaal, naar dette i den næste Rigsdagssamling og ved det
næste Valg kom til at ligge endeligt for; ved at modsætte sig
Forliget vilde man gavne de radikale Oppositionspartier og kaste
Regeringen ind i en radikal Politik sammen med disse, men dette var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
