Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - Edvard Brandes: Rigsdagssamlingen 1907—08. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
609 Rigsdagssamlingen 1907—08
Men denne Gruppering var kun tilsyneladende. Samme Dag,
som Forliget forkyndtes, erfaredes det ogsaa, at et frikonservativt
Medlem Forpagter Sonne var imod dette, og at han havde
meddelt dem, der spurgte ham, sit bestemte Forsæt: at stemme imod
Vedtagelsen. Hans Opposition toges meget alvorligt af Grev
Frijs, der ved Lovens anden Behandling i vittige men yderst
haanlige Ord viste ham ud af Gruppen. Men ved hans Stilling
forandredes pludselig Udsigterne; nu blev der i Landstinget 33
imod og 32 for: saaledes var Højre atter Herre over Situationen.
Og skønt det dernæst rygtedes, at et af Højres Medlemmer den
færøiske Landstingsmand Provst Petersen vilde stemme for Loven
og havde meddelt Gruppen dette, forandredes derved ikke
Magtforholdet; thi den sidste Januar døde et af Reformpartiets
Medlemmer Gaardejer Jens Rasmussen Snertinge, og nu blev
Stillingen ved Afetemningen den — forudsat at Højre holdt sammen
— at der blev 32 imod og 32 for o: Loven kunde ikke
vedtages, da der til Vedtagelsen forlangtes én over Halvdelen af de
afgivne Stemmer, og Forslaget vilde saaledes falde bort.
Men Højre holdt ikke sammen. Til Ære for Grev Frijs’
politiske Indsigt tjener det, at han ingensinde tvivlede om Sagens
endelige Udfald. Han kendte Højre godt. Afgørelsen trak meget
længe ud: anden Behandling fandt først Sted d. 14., 15. Februar,
tredje Behandling 26. Februar, skønt Forliget som sagt allerede
var bekendtgjort den 10. Januar. Denne lange Mellemtid skyldtes
næsten helt Højres endeløse Forhandlinger paa talrige Partimøder,
hvor man forgæves søgte at komme til Enighed, og efter hvilke
man bestandigt bad om Udsættelse. Og til Ulykke for Højre var
Indtrykket dette, at Partiets egen Formand Kammerherre Hage
stod raadvild, hans Hjærte drev ham til de Frikonservative, hans
Formandspost til de Intransigente. Han var syg, legemligt og
nervøst angrebet, mødte endnu ved anden Behandling, men
udeblev paa Grund af Sygdom fra den endelige Afstemning og gav
iøvrigt ikke mere Møde i Rigsdagen, saalænge Samlingen varede.
Lige i sidste Øjeblik syntes det dog, som om Højre havde
samlet sig til en bestemt Optræden, til en Forkastelse. Fordelene
var indlysende: Ministeriet vilde mærkbart slappes; Samlingens
Resultater vilde blive de muligt mindste, maaske Lønningslove
og intet mere, og Reformpartiets Gaardejere vilde saare nødigt
komme ud til Vælgerne med de forøgede Lønninger som eneste
Tilskueren 1908 42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
