- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
627

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Edvard Brandes: Rigsdagssamlingen 1907—08. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

627 Rigsdagssamlingen 1907—08



22., hvorpaa Folketinget tog sine tre Behandlinger fra 31. Januar
til 7. Februar. Og efterat dernæst fjerde Behandling havde
fundet Sted i begge Ting 12. og 13. Febr., kunde Toldloven
henlægges i et Tredivemands-Fællesudvalg, hvis Under-Underudvalg
blev de Herrer Hey og Neergaard. Samtidigt med dette trak nu
ogsaa Folketinget sin store politiske Sag frem af Udvalget,
næmlig Jærnbaneloven, saaledes at den i Slutningen af Februar
kunde komme til anden Behandling og i Marts oversendes til
Landstinget, hvor et Udvalg i Ro kunde bearbejde de ikke
mindre end 48 Privatbaner, som Folketinget havde vedtaget
istedetfor Lovforslagets oprindelige 30.

VI

Og under alt dette udbrød saa en Bankkrise og gav med et
Lyns Pludselighed Klarhed over de usikre Forhold, som
særtegnede Danmarks økonomiske Stilling. Der var gaaet forskellige
Tegn i Forvejen; i adskillige Aar ymtedes der om og taltes
undertiden højt om, at et Krak maatte komme, maaske snarest
i København, hvor Byggesvindel og — derom hviskedes —
Banksvindel trivedes. Men Spørgsmaalet var, om Landet i
Modsætning til Byerne stod økonomisk fast. Uheldsvarslende syntes
det, at Landbruget arbejdede med en saa uhyre Gæld, og at
der bestandigt maatte søges nyt Marked for
Kreditforenings-obligationerne, nu senest i Frankrig, efterat Tyskland i hvert
Fald for en Tid havde vist sig mindre tilgængeligt. Fandtes der
Formue hos Folk eller ikke? Danmark var jo ikke rigt og kun
i Modsætning til de meget magre Egne af Jorden kunde det
sam-menlignelsesvis eller poetisk kaldes saadan; der gaves faa
naturlige Kilder til Velstand; og der rejste sig stedse større
Fordringer til et nogenledes behageligt Liv for de Besiddelsesløse, hvad
der kulturelt kunde være yderst heldigt men ikke øjeblikkeligt
nær saa nyttigt i økonomisk Henseende. Dog saalænge England
aftog baade Smørret og Flæsket og Æggene, og saalænge det
altid fremskridende Landbrug ikke kom i Trængsel, syntes
Grundvolden solid, og selv en uhyggelig Krise maatte kunne
overvindes.

Dog da Krisen kom og skønt den kun kom i hvert Fald
tilsyneladende som københavnsk Bankkrise, blev der en saadan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0647.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free