- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
629

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Edvard Brandes: Rigsdagssamlingen 1907—08. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

629 Rigsdagssamlingen 1907—08



Aarets Overskud 2 Millioner 186,844 Kr. 42 Øre (disse 42 Øre
ydede et smukt Præg af bankmæssig Soliditet) at udbetale
Aktionærerne 5 %> o: 1 Million Kroner. Ugen efter den 4.
Februar standsede Banken sine Betalinger, og ved den
Forskrækkelse der herigennem rejste sig blandt Sparere og Bankkunder
og Aktieejere opstod der et run paa Detailhandlerbanken, der
endnu Lørdag den 8. Februar udholdt dette men som samtidig
— under højlydt Indignation fra Direktionens Side over
manglende Understøttelse — erklærede, at dens Hjælpekilder vilde
være udtømte, hvis Banken om Mandagen skulde alene modstaa
Publikums Forskrækkelse. Den kom heller ikke om Mandagen
til at staa alene, men det viste sig rigtignok ogsaa, at
Indignationen var af den mest forlorne Art. Banken havde i den sidste
Tid været ledet paa den mest letsindige, paa næsten afsindig
Maade, saaledes at den nogle Maaneder efter erklæredes fallit.

Det nye, der var kommet til, var den saakaldte Bankkomité
af 9. Februar. Under den truende Krise var fem store
københavnske Bankers Direktioner traadte sammen med fem af
Finansministeren valgte Tillidsmænd og dannede en
Velfærds-komité, der skulde forhindre videre Ulykker. Og Midlet herimod
var, at Staten og de fem Banker overtog en Garanti for
Fordringer paa Grundejerbanken og Detailhandlerbanken: Fordringer
baade fra Sparere (Indskydere) og — hvad mærkeligere var —
fra Kreditorer. Staten skulde i dette Øjemed garantere med
højst 10 Millioner, de fem Banker med mindst ligesaameget som
Staten og højst saameget som der behøvedes til fuld Dækning.

At de fem Banker paatog sig at dække de to skadelidte
Bankers Gæld (ikke deres Aktiekapital) var forstaaeligt, ganske
særligt for nogle af disse Bankers Vedkommende. Alle var
interesserede i at standse Paniken, saa at den ikke bredte sig til
dem selv, og i høj Grad de Banker — hvortil Nationalbanken
ikke hørte — der fungerede som Sparekasser. Men desuden var
enkelte Banker meget igaaede med de nødlidende; ganske
autentiske Tal foreligger ikke, men det kan anføres, at
Privatbanken synes at have havt ca. 12 Millioner, Laane- og
Diskontobanken ca. 4 Millioner til Gode hos Detailhandlerbanken. Naar
de søgte at hindre den yderste Ruin og fremkalde en rolig
Afvikling, handlede de da — hvori ingen kunde fortænke dem —
direkte i egen Interesse. Hine Dages Bank-Krønike er ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0649.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free