- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
630

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Edvard Brandes: Rigsdagssamlingen 1907—08. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

630

Rigsdagssamlingen 1907—08

skreven og bliver maaske aldrig skreven, hører heller ikke ind
under Rigsdags-Historien, men sikkert var Rædslen hos
Bankernes ledende Mænd overordentlig og de følte sig som staaende
ved en Afgrund: man kunde udtrykke det saaledes, at visse
Direktører, der garanterede for de lukkede Banker, selv frygtede
at maatte lukke Dagen efter, hvis Garantien ikke fik de
svin-delbeskyldte Banker aabnede i hvert Fald midlertidigt paany.
Og naar Forholdet var dette, greb Angsten videre om sig og
rammede mange af Børsens, Industriens, Handelens store og
smaa Personligheder, for hvem en Bank-Katastrofe var enstydig
med egne skæbnesvangre Vanskeligheder. Altsaa paa den ene
Side Smaafolk som Sparere og Indlaanere, paa den anden
Virksomhedernes Mænd: hvorvidt kunde dette Jordskælv strække
sig, hvorlangt Virkningerne forgrene sig? Maaske ud til
Købstædernes Sparekasser og Banker — maaske endda helt ud til
selve det arbejdende Landbrug?

Hvis Sagen laa saa truende og vidtomspændende for, kunde
der næppe tvistes om Statens Interesse i, maaske endda Pligt
til at afværge Faren. Men hvad Sikkerhed havdes der for, at
Sagen netop forelaa saaledes — at Faren var saa stor — og
at Ondet, Svindelen med Ødelæggelse i Følge kunde afbødes?
Hvad Sikkerhed for, at Staten ikke ved sin Hjælp netop
dækkede over megen Svindel og at Fremtiden ikke vilde hidføre
nye og ligesaa alvorlige Katastrofer selv om denne afværgedes?
Var alle Sparere Smaafolk der burde frelses? Kunde ikke de
godtroende, ved falske Regnskaber narrede Aktionærer have
ligesaa fuldt Understøttelse Behov som de maaske velhavende
Indlaanere? Og var disse Bank-Kreditorer af en særegen
privilegeret Race fremfor alle andre Forretningskreditorer, der ved
en Fallit maatte tage Skade for Hjemgæld? Ingen havde dog
tvunget Danske og Fremmede til at yde Kredit, og Staten havde
aldrig paataget sig nogen Forpligtelse som Garant Alle disse
Spørgsmaal kunde rejses, men kunde ikke besvares, da
intetsomhelst Materiale til Besvarelsen forefandtes. Ingensomhelst
Redegørelse for de to Bankers og de andre Bankers Stilling
forelagdes for den Rigsdag, hvis Samtykke til en saa uhørt,
ingensinde tidligere truffen Foranstaltning begæredes — end mindre
for den store Offentlighed. Man maatte nøjes med en Viden om,
at det var galt paafærde med de to Banker (hvad iøvrigt begges

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0650.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free