- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
631

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Edvard Brandes: Rigsdagssamlingen 1907—08. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

631 Rigsdagssamlingen 1907—08



Direktioner nægtede) og at de andre Banker var bange — nej
rettere: at de andre Banker vilde frelse de skadetruede og at
Staten da ikke da kunde staa tilbage i Offervillighed. Yderligere
Forklaring gaves ikke. Og det bør maaske tilføjes, at et halvt
Aar efter, hvor den ene Bank er erklæret fallit af
Bankkomiteen, medens den anden foreløbigt fortsætter under
Administration af Bankkomiteen dog med den tidligere (!) paany af
Aktionærerne valgte Direktion, foreligger der endnu hverken
Statusopgørelse eller Helheds-Redegørelse endsige Oplysninger
om Enkeltheder for disse to Bankers Forretningsgang, deres
Stigning og Fald — endda Staten staar inde for deres Gæld med
10 Millioner Kroner. Imidlertid maatte en saadan Redegørelse
utvivlsomt fremskaffes, hvis der fra Rigsdagens Side ytredes
Ønske derom.

Der var en Betragtning, som utvivlsomt kunde vakt
Betænkelighed baade hos Minister og Rigsdag. Det var Hensynet
til Fremtiden: Garantien betragtet som Fortilfælde. For første
Gang ilede Staten hjælpende til, hvor private — uden hændt
og uafværgelig Ulykke — kom i økonomisk Nød, blot fordi de
havde stolet paa uheldige eller udygtige Forretningsledere.
Hvortil vilde dog ikke i Fremtiden en saadan Statsforanstaltning
kunde udnyttes? Hvorledes vilde det blive muligt at møde
saadanne Samfundskrav, som stilledes fra socialdemokratisk Side
overfor en ganske anderledes med Kendsgerninger paaviselig
Ulykke? Og ganske rigtigt, det varede end ikke Samlingen ud,
førend Arbejdsløsheden meldte sig med sit stærke og uafviselige
Krav, sikrere i sin Ret end nogensinde før. Ud fra hvilken
Bevisførelse skulde man vel komme til det Resultat, at den der
er i Nødsstand paa Grund af manglende men ønsket Arbejde
fortjener mindre Paaagtelse og Understøttelse af Staten end den,
der berøves sine Sparepenge af Forretningsmænd, til hvem han
selv har betroet dem? Da der ved Samlingens Slutning
fremkom fra Socialdemokraterne nogle ikke betydningsfulde Forslag
til Afhjælpning af den herskende Arbejdsløshed, søgte
Regeringen skyndsomst at vise sin Beredvillighed til en Hjælp, som
man dog forsigtigvis gjorde noget ringere end foreslaaet. Men
denne lille Begivenhed viste, hvad Bankgarantien bar i sit
Skød.

Dog derpaa tænkte man ikke i Februar. Da gjaldt det at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0651.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free