- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
632

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Edvard Brandes: Rigsdagssamlingen 1907—08. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

632

Rigsdagssamlingen 1907—08

rykke ud med Slukningsredskaberne, at Ilden ikke skulde gribe
om sig. Og da de store Banker daarligt enedes og ikke
formaaede at handle selvstændigt og alene, var det at Vilhelm
Lassen hin berømmelige Søndag den 9. Februar tog Sagen i sin
Haand og med et Magtsprog og en suveræn Gestus ordnede
den ud fra den Myndighed, han besad som Statskassens Vogter
og som indflydelsesrigt Medlem af en mægtig parlamentarisk
Regering, hvis Vilje var Folketingets Lov. Københavns Børs og
Handelsstand og Bankverden, hvad man amerikansk kalder det
tredje Ting, der altid har tilhørt det reaktionære Højre og som
saadant støttede den Estrupske Regering helt ud i Provisorierne,
kunde i disse Dage lære, hvad en konstitutionel Regering dannet
af Folketingets Flertal betød. Det var ikke Estrup som
Finansminister der havde faaet 10 Millioner af Folketinget til at dække
københavnsk Bankgæld — men Vilhelm Lassen fik dem paa et
Par Timer af de tvende Tings Finansudvalg, og i tre Dage fra
12. til 14. Februar blev Loven om Bankgarantien vedtaget ved 6
Behandlinger af Rigsdagen. Kongen stadfæstede den Dagen efter
denne muligt hurtigste Besørgelse.

Og Finansministeren var Frelseren. Tusinder af Smaafolk og
Hundreder af Handelsfolk maatte erklære ham derfor. Han, der
altid havde staaet uden Berøring med det tredje Ting og var
bleven haardt angreben for sit Ukendskab til de særlige
Børs-og Handelsforhold, han var nu den, der maatte prises som den
raske og uegennyttige Hjælper, da Nøden var størst. Han havde
fældet Dragen, det store Krak, der truende beredte sig til at
opsluge den hele By; han havde magtet, hvad Hverdagens Guder
ikke orkede, at binde alle Interesser sammen til én, til en
Søndags-Offervillighed; han stod med en Guldglorie om sit Hoved
af de mange Millioner, der sprang som Guldæblerne paa hans Bud:
uden ham Ruin, med ham Tryghed og Haab. Man havde været
ved en Afgrund og Vandene havde truet med at stige, men han
havde udstrakt sin Haand og Vandene havde lagt sig, og man
kunde gaa forsigtigt videre langs den gabende Kløft.

Saa stor blev Vilhelm Lassen i den Februaruge. Nu glemtes
det, at man havde raset imod ham paa Grund af Stempelskatten
og Frankrigs Vrede. Man havde sagt, at han ledede Ødelæggelsen
ind i Landet, fordi Frankrig sagde Krediten op, og nu blev det
ham, der frelste Krediten — endog ganske særligt overfor Fran-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0652.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free