- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
635

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Edvard Brandes: Rigsdagssamlingen 1907—08. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

635 Rigsdagssamlingen 1907—08



Hændte med sin sædvanlige uigennemtrængelige
Koldblodigheds-Maske, forsaavidt som Folketingsflertallet ikke syntes foruroliget.
Flertallet vilde allerhelst intet mere høre om de Albertiske
Affærer og i hvert Fald ikke lade sig politisk bevæge deraf. Men
denne Stilhed lod sig ikke opretholde, idet nemlig Højre tog
Parti imod Hr. Alberti eller rettere en Del af det opløste Højre.
Thi heller ikke i denne forholdsvis lille Sag lykkedes det Højre
at optræde som Parti. Adskillige af Gruppen ønskede, at man
skulde lade Hr. Alberti gaa for den han var og ikke
unødvendigt „oprøre Underverdenen." Andre og deriblandt det unge
Højres Repræsentanter var ivrige efter ikke at lade de
demokratiske Oppositionspartier alene om denne Kamp, der havde saa
stor Genlyd i den offentlige Mening og vedrørte Livsnerven i al
offentlig Moral.

Det var Dr. Birck, der med store velholdte Foredrag kastede
sig ind i Debatten. Dr. Birck raadede over megen Emfasis og
anvendte gærne en Blanding af det Højtidelige og det
Københavnske og han havde sikkert Tingets Øre. Men naturligvis
lykkedes det ham ikke at flytte Kolossen blot en Tomme. Han
fordrede i de stærkeste Ord Justitsministerens Fratræden og
stemplede ham som uværdig til sit Embede. Politisk engagerede
han derved sit Parti, som ikke heller dristede sig til at give ham
noget Dementi, omend senere Begivenheder viste hvor uenigt
Partiet stod ogsaa i denne Sag. Han gjorde det uholdbart for
Landstingets Højre at lade uvidende om hvad der satte
Sindene saa stærkt i Bevægelse. Han naaede saa langt som muligt
var, idet Hr. Alberti tav overfor det Aktorat, hvori Hr. Birck
genoptog alle de af Hr. Borgbjerg og andre fremførte
Bevisligheder og Formodninger.

Slutningen af den lange Forhandling blev, at Hr. J. C.
Christensen bøjede sig om end uvilligt for den almindelige Stemning.
Der fordredes, at han skulde sige nogle Ord; det laa i Luften,
selv om Flertallet ikke dristede sig til at stille et saadant Krav.
Hr. Christensen sagde da det muligt mindste. Man kan ikke
paastaa, at han sagde god for Hr. Alberti. Han nøjedes med at
erklære, at der kun var fremsat Paasiande men ikke ført Bevis,
og at derfor Forhandlingen ikke havde ydet ham nogensomhelst
Grund til Misbilligelse overfor Justitsministeren eller hans
Administration. Svagere Form kunde Konsejlpræsidenten ikke give

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0655.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free