- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
644

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Edvard Brandes: Rigsdagssamlingen 1907—08. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

644

Rigsdagssamlingens 1907—08

IX

Selvfølgeligt satte Toldlovens Vedtagelse det hele
Lovgivnings-maskineri i Bevægelse. Nu kunde Jærnbanerne vedtages;
Folketinget fik ikke alle de Privatbaner, som det havde indsat i Loven
men dog nok for mange Aar; endvidere Lønningslovene, de nye
Takst- og Portobestemmelser, Butikslukning, ny
Ulykkesforsikringslov, Grønlands Styrelse, Polakloven, Rigsarkiv, Esbjerg Havn,
uægte Børn, Kvinders Retsstilling osv. osv. Der blev i
Rigsdags-samlingen ialt vedtaget 91 Love. Deriblandt til allersidst én, som
ingen havde ventet, ja som de fleste netop under de foreliggende
Omstændigheder vilde forsvoret Gennemførelsen af.

Det var den store Retsreform, der havde været paa Tale i
de sidste tredive Aar og egentlig aldrig trods gentagne
Kommis-sionsnedsættelser og talløse Rigsdagsforhandlinger havde syntes
Afgørelsen nær. Hr. Alberti havde i den forrige Rigsdagssamling
fremsat Loven i en saadan indskrænket Skikkelse, der kunde
tænkes antageligere for Landstinget, men den var alligevel bleven
liggende i et Landstings-Udvalg indtil Samlingens Ophør. Skulde
der nu efter hvad der var passeret Justitsministeren i
Marts-maaned være Chance for et bedre Udfald end i de mange Aar,
skulde den Grøde der var i Luften ogsaa naa ril den saalænge
golde næsten stivfrosne Retsreform?

Man skal ingenting forsværge hverken i Kærlighed eller
Politik. Pludselig begyndte Uhyret at røre sig. I Aprils første Dage
kom Retsreformen til anden og tredje Behandling i Landstinget
og sendtes ned til Folketinget i en Skikkelse, som Hr. Alberti
ikke selv holdt for antagelig. Men man erfarede, at han trængte
paa for at faa Sagen videre. Hans Løsen var her — som for
Told forhandlerne — det ene saliggørende Fællesudvalg.
Folketinget stejlede ved det stærke Pres, der lagdes paa Flertallet af
en hensynsløs Mand, der kæmpede for Livet. Det lykkedes ikke
Hr. Alberti at faa Rettens Pleje sat paa Dagsordenen forinden
Paaskeferien, hvad der havde været hans Hensigt. Men ril
Gengæld drev han Folketingets tre Behandlinger igennem i de to
Uger fra 22. April til 4. Maj o: der levnedes ikke Folketinget
Tid til Udvalgsbehandling af et Lovforslag, som Tinget
ingensinde tidligere havde set, endsige behandlet, og som ikke ret
mange af Tingmændene kunde faaet Tid til at gennemlæse. Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0664.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free