- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
647

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Edvard Brandes: Rigsdagssamlingen 1907—08. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

647 Rigsdagssamlingens 1907—08



gamle Spørgsmaal var løste, de vigtigste Sager gennemførte, en
ny Tingenes Orden skabt paa betydningsfulde Omraader, det
indirekte Skattesystem omordnet som for nogle Aar tilbage det
direkte. Eftervirkningen af denne Samling vilde længe spores i
Samfundet.

Og Ministeriet havde løst sin Opgave imod Radikale og imod
Socialdemokrater, saaledes som det ønskede. Fjenderne var
bibeholdte for det kommende Valgs Skyld. Men ogsaa Vennerne.
Først de Moderate, hvem det nærmest var en Latterlighed ikke at
optage i Partiet og som nu trygt kunde faa Plads i selve
Ministeriet. Dernæst de Frikonservative, som i denne Samling havde
villet Forlig og ødelagt Højre dermed. Og hvad Højre angik, saa
var det som Rigsdagsparti — ikke som Vælgerkorps — nu saa
usammenhængende, at Ministeriet endog til Slutning havde
kunnet spille dets Konkurrence med de Frikonservative ud imod
denne Gruppe — hvad der kunde minde Vennerne om deres
kun tidsmæssige Uundværlighed. I sin Programtale straks efter
Rigsdagssamlingens Slutning nægtede Hr. J. C. Christensen sig
heller ikke denne Fornøjelse.

Og alligevel var nu ogsaa Ministeriet saa stærkt som man
efter denne Rigsdagssamlings Triumfer skulde formodet?

Hr. J. C. Christensen stod overfor den brydsomme, ved
Agitation til Kogepunktet ophedede Sag, som benævnes
Forsvarssagen og mindre almindeligt udtrykt er en Omordning af
Danmarks Militærvæsen. Til at forhale en Løsning var
Forsvars-kommissionen bleven nedsat; men Hr. J. C. Christensen havde
ved Overtagelse af Krigs- og Marineministerporteføljen under
Navnet Forsvarsminister betegnet det som sin særlige politiske
Opgave at afgøre dette omstridte Spørgsmaal. Han havde selv
erkendt dette som sit Maal, og han havde ligeledes erkendt, at
han i den forløbne Samling havde ryddet Banen for
Forsvarssagen, idet han havde bragt alle saadanne gamle
Stridsspørgsmaal ud af Verden, der kunde optage Sindene og bemægtige
sig Rigsdagens Arbejde og Politik. Nu var alt rede for
Forsvarssagens Komme: nu kunde den holde sit Indtog i dansk Politik,
naar Forsvarskommissionen i Sommerens Midte slog sine Porte
op og lod sin Fange løs.

Men nu var Ulykken den, at alle de 91 Love store og smaa
vilde være som Billeder, der vendte sig omkring, naar Forsvars-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0667.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free