- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
653

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Erik Lie: Af Jonas Lies Livserindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

653 Af Jonas Lies Livserindringer



Unionen med Sverige blev med ét Slag det store Løsen.
Litteraturens og Pressens Mænd kappedes om at tillægge det
svenske Broderfolk ædle og ophøiede Egenskaber, ja endog
Unionsflagget blev (se Digte, 1867) besunget af Lie, hvis Blik
dog samtidig gik ud mod større Horisonter. „I flere Aar har jeg
været den eneste i vor Presse", skriver Lie i et Privatbrev til
Kahrs, „der har forfægtet den germanniske Folkepolitik, som
med engang er blevet saadant Stikord, hvorefter Norden maa
slutte sig til Tyskland, men i Norden igjen ethvert af Landene
er selvstændigt indbyrdes.–-Folket vil have ganske
anderledes store Argumenter end dette gamle, kjedsommelige
Studentervrøvl, som blot er Præk af vor „Embedsadelhvis Adelspatent
er Sportelloven og hvis hele Sygdom er en dum Saarfeber fra
Adskillelsen fra Danmark".

De tunge politiske Tidender virkede paa forskjelligt Vis.
Henrik Ibsen, hvis Stilling og Anseelse dengang ikke netop var
misundelsesværdig, og som allerede i 1863 havde truffet
foreløbige Skridt for at kunne udvandre til Danmark, greb de
politiske Begivenheder som Anledning til med høitidelig Bitterhed
at hylle sig i sin Kappe og forlade Landet. Bjørnson tog
Situationen, som den var — i Begyndelsen famlende, men stadig
drivende over mod den af Lie forfægtede germanniske Folkepolitik
— indtil han i „Signalfeiden" aabent gav denne sin Tilslutning.

Og Jonas Lie — han fik snart andet at tænke paa.

Som han før havde „følt" Udbruddet af den dansk-tyske
Krig, „anede" han nu, at der over Soløerdistrikterne snart vilde
sænke sig mørke Tider. Hans lille Digtsamling af 1867l) bærer
herom de mest utvetydige Vidnesbyrd. Den indeholdt vel et Snes
Digte, hvoraf dog kun de færreste ikke er hjemfaldt Glemselen.
De allerfleste er da ogsaa af Lie udeladt i „Digte" af 1889. I et
Brev, dat. 10. Dec. 1866, skriver han: Jeg har lidt efter lidt,
som han i Pandekagebjerget, ædt mig gjennem de Masser af
Billeder, hvori min poetiske Tanke sad indemuret, og er endelig

’) Digtsamlingen udkom hos Hr. Boghandler J. Dybwad, Kristiania. Forlagskontrakten
har følgende Lydelse:

„Erklæring!

I Anledning af, at Hr. Boghandler Dybwad har overtaget Forlaget af min Digtsamling,
indestaar jeg ham herved for det mulige Tab derved, som vil vise sig ved Udgangen af
næste Aar 1867.

Kristiania den 20. Oktober 1867.

Jonas Lie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0673.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free