Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Herman Bang: Jonas Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JONAS LIE
HANS BILLEDE
I
Der var vel ingen, hvis Billede jeg hellere vilde fæstne i Ord,
der kunde forblive, og i Linjer, faste som Erts. Ti denne Døde
var én af Romanens største Kunstnere og en Banebryder. Han
var en Paavirker af Sindene, maaske endnu mere mægtig end
stille. Og han var et Menneske, hvis Minde vi helt kan ære
ligesaa inderligt, som vi beundrer Digteren.
Men for mig var han tillige Lærer og en Vejviser. Fra min
Ungdom opmuntrede han mig uden at aflade. Til sit sidste Aar
var han en Ven, der aldrig sveg. Dette milde Hjerte, som aldrig
dømte, var stærkt i Trofasthed, der aldrig opgav.
Ti Gange gerne vilde jeg fæstne Jonas Lies Billede og kan
det næppe. Ti hans Død, der er altfor nær, vækker altfor
mange Erindringer, som skygger for hverandre, og hos mig en
altfor ny Smerte, der gør Ordene usikre.
Det var vel sandt, at den næsten Blindede nu var svag, og
det hørtes der om ham. Men han var dog til og hans Hjerte
slog. Nu er alt forbi. I Nordens Skov, hvor det tyndes, er der
kun en Gravsten til, og de, som elskede ham, har intet mer at
frede end en Plet Jord.
II
Dog vil jeg forsøge at ridse Jonas Lies Billede.
Ti saa langt jeg har læst og hørt, er det aldrig ret fæstnet
— hvad der kunde synes uendelig besynderligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
