- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
672

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Herman Bang: Jonas Lie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

€672

Jonas Lie

VI

Da brød de frem, Værk efter Værk, alle de „Livs-Afsnit",
der kom stille og talte stille og fangede os stille og aldrig
slåp os.

Der er i Hjemmets lille og smalle og snævre Fjord, som vi
kun troede at have kendt, ingen mindste Revle, ingen stenet
Grund, slet intet Skær — det var jo gættet i disse Bøger. Jonas
Lie kortlagde Hjemmets Verden. Og mens han kortlagde den
med en uendelig Viden, fæstnede han en Lære, der forblev hans
Visdoms Sum: Far varsomt Vandet er snævert og Skærene
tusind og Forliset og Haveriet er din egen Lykkes Forlis–

Forliset for dig og for dem, der er dig kærest. . .

Ikke er det nødigt at kalde de Skikkelser tilbage, som lever
paa Gilje og i Kommandørens Hus eller hos Fru Alett, der
strider for Lykken. Ikke en Gang er det nødigt at nævne deres
Navne. Ji Skikkelserne glider vore Øjne forbi, blot vi kalder
paa dem — glider os forbi som Menneskers Ansigter, med hvem
vi har levet, de graa Aar og Smertens Helligstunder og Glædens
tre Sekunder og de mange Dage og set deres Hjerter og ikke
Tænderne. Disse Skikkelser levede med os — derfor lever de
endnu om os.

De er os ganske nær og dog har de den Tydelighed eller
den Ro, som Fjernhed skænker, den med hvilken klassiske
Værker, de stille Mesterværker, der længst løftedes ud over
Døgnet og op over Døgndomme, paavirker vor Tanke og stiger
frem for vort Syn.

Den Lieske Hjemmets Verden er afsluttet og hel.

Den synes for vor Tanke at hvile i sig selv, som det
Fuldkomne hviler i en ubrudt Harmoni. Den er vort Hjems
Historie og den store Historieskrivnings Klarhed synes allerede at
være dens gennemsigtige Luft. Dens Mennesker vandrer paa
samme Tid ved Siden af os og over os.

VII

Men hvad der binder os inderligere til disse Bøger end til
nogen Bøger, jeg kender, det er den Medfølelsens Sum, som de
rummer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0692.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free