Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Herman Bang: Jonas Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas Lie 673
Medfølelsen er disse Mesterværkers røde Blod. Medfølelsen
rinder igennem hvert deres Ord som det dunkle Blod, rindende,
glider gennem vore egne Legemers Aarer.
Og skulde man nøjere fæstne denne underfulde Medlidens
Art, da blev det Medfølen med alt, hvad der gaar til Spilde.
Alt, hvad der spildes, hvad der ikke naaer sit Maal, hvad der
ikke vinder frem til Opfyldelsen; alt hvad der kæntrer og alt,
hvad der lider Brist, lider Brist i det unænsomme Liv, det tager
Jonas Lie op i sit Hjerte. Hans Medfølelse klynker ikke. Ti
han er en Mand. Men den trøster os som en Ven:
Et Hjerte altsaa var aabent for os, hvis vi forliste.
Men denne Medfølelse, der aldrig trættes og hvis milde
Styrke bliver sig lig til den sidste Dag — den er udsprungen
af Jonas Lies egen Forsagelse og den viser os Dybet af hans
Forsagelse.
Denne Mand, født til Handling, havde, dømt til Kunst, saa
dybt forsaget, at han forstod al Forsagelsens Smerte og tog den
op i sit stærke og blide Hjerte.
Dette er Hemmeligheden.
Han, der i sin første Ungdom havde villet ud, over de store
Vande og han, som siden lod hugge for Fode væk i
Kongsvingers Skove, han var lukket inde i Kunsten og han maatte
blive der. Men selv i Kunstens Uvirkelighed dreves han mod
Handling og mod at rydde Skov.
Deraf fødtes hans kunstneriske Daad, den Daad, der vil
forblive en Stordaad i Romanens Historie.
VIII
„Vi fører Læseren ombord i det norske Dampskib, som
netop letter Anker paa Hamburgs Havn.
Det er en solvarm Dag i Begyndelsen af September.
Ankerspillet klirrer ørebedøvende i Travlheden, Dampskorstenen suser
og regner hede Draaber ned, og Stabeler af mærkede Kufferter
og Kollier, som man holder paa at fire ned igjennem den aabne
Luge, vanskeliggjør for Øieblikket Passagen til Salonen, hvor
endel reiseklædte Herrer og Damer er ifærd med itide at gjøre
de vidtløftigst mulige Erobringer til Fordel for sin personlige
Bekvemmelighed under Turen.
46*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
