- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
676

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Herman Bang: Jonas Lie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

€676

Jonas Lie

Jeg siger, Du er en fræk Knægt!"

„Og i disse tolv Maaneder spekulerer og tjener Du saa op
hele Stasen i Stillehavstraden paa Hvedefragterne!"

Mellem disse to Brudstykker ligger „det tavse Arbejde hos
et Geni."

I de Aar, der forløb mellem „Thomas Ross" og „Faste
Forland", fuldbyrdede Jonas Lie sin kunstneriske Livsdaad og skabte
den impressionistiske Roman.

IX

Hver, der læser, vil forstaa, at de to Fragmenter betyder en
Fremstillingens Revolution.

Fra at fortælle — eller, tilgiv, undertiden snakke om
Mennesker — naaer Romanen frem til at lade os sé, lade os leve
sammen med Medmennesker — hvad der er den
impressionistiske Romans Maal.

At lade Mennesker for vore Øjne, ja, alle vore Sanser, leve
sammen med Mennesker i Omgivelser, der lever — det er
Maalet.

Og selv har Jonas Lie ganske kort, ved et Eksempel kun,
men fuldkomment og aldeles udtømmende kendetegnet os Vejen,
han er gaaet og som alle maa gaa for at naa dette Maal.

I et Brev til Irgens Hansen — hvilke Skatte af Fremsyn,
Domme, dybsindige Tanker, hastige Gætninger rummede ikke
Jonas Lies Breve — skriver han:

„Hovedsagen er at faa givet Tingen, saa Læseren ser, hører,
føler, begriber den intensivest mulig. Ved hvilke æsthetiske
Midler det sker, faar være Kunstnerens Sag for hvert Tilfælde; men
af alle Midler viser Erfaring, at de direkte ofte er de mindst
virkningsfulde. Vil man skildre en osende Lanterne, der er ifærd
med at gaa ud, kan man vistnok gjøre det ved at male det
smudsige Glas, den afskyelige Lugt, den i Skardets Kul
hensygnende Væge, Soden, der udbreder sig, det hede Messing,
kort hele Registret. Men sæt blot Manden til, som han staar
over den inde i Ruffet, halvstridende med Søvnen efter en tung
Vagt med den svarte Olieos ind i Ansigt og harskt langt ned

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0696.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free