- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
677

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Herman Bang: Jonas Lie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jo aas Lie

677

i Halsen, — og jeg tror, den udgaaende Lanterne sætter et
anderledes kraftigt Indtryk! Det første var den direkte Vei,
der-udtømmer sig detailmæssigt beskrivende; men som et Hele
maler det dog ikke den osende Stygheds Sum op med nær den
Magt, som Kunsten formaar ad den indirekte Methode. Et eneste
heldigt Reflekslys indsparer Snese Sider Detail."

Denne ene Lanterne giver det altsammen:

Sæt Lanternen ind til Manden, sæt den ind til Mennesket,
der har med den at gøre, sæt den i Forhold til Manden — lad
den ose ham ind i Ansigtet og du har vist os baade Lanternen
og Manden.

Vi har set dem begge to.

Og dette i hvert Nu at lade os sé, det er Impressionismens
trange Bjergvandring. Lade os sé det Levende og det Døde,
Menneskene og hvad der omgiver dem. Lade Menneskene leve
og de døde Ting omkring dem leve, saa vi, som Jonas Lie siger,
„sér, hører, føier" hver eneste enkelt Ting, hvert Ord,
Bevægelsen, Blikket, en ændret Mine, Tonefaldet, en Lyd i hvert
skildret Nu — det er Alpestigningen, som Impressionismen fordrer.

Den adlyder dette ene Bud:

Vi ser det

Og dette Bud kom som et Skrig fra en Læseverden, som
Zolaismen — der ogsaa i Norden sætter sig saa skrækindjagende
Spor og frembragte saa sørgelige Vækster —havde kvalt under
sit Bibliotek af Beskrivelser og kneblet med Opsummeringernes
dødende Klæde. Denne Roman, der vilde være virkelig —
Himlen bedre det — blev under en død Opremsning af Realiteter
til Reolfyld, og de døde og Menneskene uvedkommende
Detailler lagde sig over deres „Virkelighed" som et dræbende Støv.

Den udmattede og utaalmodige Læserkreds, der ikke mere
modtog noget Indtryk og hvis Øjne blindedes som af en
Sandsky, tilraabte Digteren:

Vi sér ikke. Lad os sé. Vis os, hvad I vil. Gør levende
foran vore Øjne.

Og Impressionismen brød sig Vej: Romanen, som i hvert
Nu lader os sé og høre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0697.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free