Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Herman Bang: Jonas Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
€678
Jonas Lie
X
Men Impressionismens Vej maatte blive lang.
Ti kun den, der har forsøgt selv at følge Jonas Lie og
maaske endogsaa teknisk at udvikle den impressionistiske Form og
føre den endnu videre (navnlig ved at studere den forraadende
Bevægelse) — kan vide, hvilken uhyre Sekraft der hører til for
saaledes uopholdeligt, i hvert Sekund, uden Stans at sé sine
Personer, sine Mennesker.
Denne Sékraft maa være overmægtig udviklet — dobbelt,,
fordi Digteren jo maa stirre og stirre paa sine Mennesker lange
Timer, før han ser dem i netop det Øjeblik, som for ham ene
har Betydning: Øjeblikket, hvor de forraader sig, Momentet,
hvori de aabenbarer noget af sig selv . . .
Vel kan Digteren under denne uhyre Anspændelse trættes.
Og, trættet, giver han sig nogle Minutter — til at fortælle
om sine Mennesker i Stedet for at lade os sé dem, hvad der
er uendeligt, uendeligt mindre byrdefuldt.
I sine første impressionistiske Romaner, før hans Øje var
opøvet til Anstrængelsen, giver Jonas Lie, hvis Anspændelse
maatte være dobbelt, fordi det var ham, der skabte Formen og
den fremstillede Roman (dette Navn burde vistnok i nordisk
Bogverden rettelig træde i Stedet for Fremmedordet
„Impressionisme", med hvilket det ringe Mindretal forbinder nogen ret
Forestilling) — i sine første Romaner, siger jeg, giver Jonas Lie
undertiden efter for denne Træthed og fortællende Brudstykker
afbryder Fremstillingens levende Skuespil. Paa Højden af sin
Kunst giver han aldrig efter og vi har f. Eks. i „Faste Forland"
den fremstillede Roman i sin Fuldkommenhed . . .
Fortælling og Beskrivelse er udryddet.
Vi forfølger uophørligt, med vore Øjne og Øren, Mennesker,
som er til for vore Øren og Øjne.
Medmennesker, som forraader deres Liv for os gennem vore
Øjne og Øren.
Beskrivelsernes Tykning er ryddet.
Manden fra Kongsvinger har brugt sin Økse, svunget den
og hugget og hugget fra Rode, saa der bliver Lysning og vi sér
–og Romanen lever.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
