Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Herman Bang: Jonas Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas Lie
681
var de to og Moden var de to og Guldregnen — da saå jeg
Jonas Lie, med sit stille Smil, hjælpsom, kær, medfølende,
nidløs, lykkelig ved Fædrelandets Sejr — i sin halv ukendte Krog,
forsagende ogsaa her.
Og da lærte jeg at beundre ham helt.
XIII
Min Lærer, min Ven, dit Hjerte er blevet koldt og ikke en
Gang dit Billede har jeg kunnet ridse, med mine Hænder, som
er altfor svage.
Men om dit Minde staar i Verden Tusinderne Vagt.
Æresvagt slutter vi, ikke om et tomt Navn men om et
Livsværk.
Mer end om et Livsværk.
For Manden, der fuldbyrdede Værket, sænker vi alle
Kaar-der og hilser med bøjede Hoveder Mennesket, hvis mandige og
forsagende Hjerte var Ophavet til hans Geni.
Herman Bang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
