- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
683

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - J. Østrup: Islams Jærnbane

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Islams Jternbane

683

dette Værks Fuldendelse ogsaa for den historiske Bedømmelse
vil komme til at staa som hans største, om ikke eneste Bedrift.

Hvilken Forundring, ja, hvilken Haan vakte det ikke i
Europa i Halvfemserne, da det hed sig, at Tyrkerne vilde tage fat
paa den saakaldte Hedjazbane, det vil sige, den Bane, der fra
Damaskus skulde gaa til de hellige Byer i Arabien og sætte
Islams religiøse Midtpunkter i moderne og bekvem Forbindelse
• med Omverdenen! Var det ikke Vanvid at ville føre en
Jærnbane gennem Arabiens Sandørkener, hvor der manglede alt,
endogsaa Vand, og var det ikke dobbelt Vanvid, at Tyrkerne
vilde paatage sig dette Arbejde selv, en Nation, der manglede
- baade Penge og Arbejdere og tekniske Forudsætninger, kort sagt
alt? Saaledes talte den Pessimisme, som fra den europæiske
Betragters Standpunkt i Regelen gør sig gældende over for
Orienten; dens Spaadomme har, navnlig i de senere Aar, ofte nok
slaaet fejl, men aldrig har den dog lidt et saa knusende
Nederlag som med denne Bane, hvis nære Fuldendelse nu kan
forudsiges med usvigelig Sikkerhed.

Banens Ophavsmand er Izzet Pascha, utvivlsomt den
mærkeligste Mand i hele det moderne Tyrki, som det derfor vel er
værd at skænke en kort Omtale. Han er den eneste Araber i
Sultan Abdul-Hamids i øvrigt tyrkiske Omgivelser, hvilket omtrent
er det samme som at sige, at han er det eneste gode Hoved i
Yildizkiosk foruden Sultanen selv. Hans Fader var oprindelig
Beduin og indtog blandt Stammerne i Omegnen af Damaskus
en saa fremragende Stilling, at den tyrkiske Regering ansaa det
for raadeligst at tøjre ham med en Paschatitel og en Statspension,
og som Søn af denne Mand havde den unge Izzet ikke
vanskeligt ved at komme an i Konstantinopel; han traadte i personlig
Berøring med Sultanen og blev dennes anden Kabinetssekretær,
og i denne forholdsvis beskedne Stilling blev han efterhaanden
den mest formaaende Mand i hele Riget.

Der gives faa Suveræner, der har forsøgt at realisere
Selvherskerbegrebet i dette Ords bogstavelige Forstand saaledes som
Sultan Abdul-Hamid II. Umiddelbart efter sin Tronbestigelse
udstedte den unge Hersker, hvem Midhat Pascha havde troet at
kunne føre i Ledebaand, en Række Ordrer, sigtende til at
forlægge Regeringens Tyngdepunkt fra Ministerierne og Storveziratet
til det kejserlige Palads, og i Aarenes Løb er denne Tendens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0703.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free