- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
686

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - J. Østrup: Islams Jærnbane

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

686

Islams Jærnbane

Vej end den sædvanlige, hvor de laa og ventede, eller ved
lignende Midler, men hver Gang er det endt med større eller
mindre Katastrofer for vedkommende Pilgrimskaravane.

Saaledes var Forholdene for Pilgrimstrafikken ordnede, indtil
Izzet Pascha for mindre end en halv Snes Aar siden fik den
Ide at komme uden om alle disse Besværligheder ved ligefrem
at bygge en Jærnbane fra Damaskus til Medina og Mekka. Af
Tyskerne, der havde agiteret for at opnaa Koncessionen til
Bagdadbanen, var Sultanen allerede gjort modtagelig for den Slags
Ræsonnementer, og med den stilfærdige Haardnakkethed, som
er Abdul-Hamid egen, blev han efter en Gang at være gaaet
ind paa Izzets Tanke en fanatisk Tilhænger af denne;
Skinne-vejen gennem Ørkenen skulde blive en Jærnlænke, som bandt
de to hellige Byers Ædelstene uløseligt fast til den osmanniske
Krone.

Men selv om i det despotisk regerede Rige Tanken ikke
behøvede at passere gennem nogen parlamentarisk Skærsild for
at komme i Virkeliggørelsens Paradis, var der alligevel
Hindringer nok at overveje og overvinde, inden saa meget som et
Spadestik kunde blive gjort. Aller først var der jo de religiøse.
Kunde det gaa an at give en frankisk Opfindelse som
Lokomotivet Adgang til selve de hellige Steder? vilde Maskinens Fløjt
kunne harmonere med Muezzinens Kalden til Bøn?

Afgørelsen af de religiøse Spørgsmaal tilfaldt Schejk-el-lslam,
Præsidenten for de retskyndige Ulemaers Kollegium. Efter den
muhamedanske Kirkeret har en Retskendelse givet af denne, en
saakaldt „Fetwa", absolut bindende Kraft for enhver rettroende;
den, der afgiver en Fetwa og som saadan kaldes „Mufti", er
absolut uafhængig af enhver som helst verdslig Øvrighed. Enhver
Fetwa gives i Form af Svar paa et Spørgsmaal, der er saaledes
stillet, at der blot svares ja eller nej; altsaa i dette Tilfælde
omtrent saaledes: „Er det i Overensstemmelse med den
kanoniske Ret og er det til Fremme for Islams Sag, at der bygges
en Jærnbane til Medina og Mekka?"

Schejk-el-Islams Svar lød: Ja! Der stilledes dog den
Betingelse, at Toget ikke maatte føres hen i umiddelbar Nærhed af
Kaaba, Centralhelligdommen i Mekka; da imidlertid paa Grund
af Terrainforholdene i Byens Omegn Stationen vil komme til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0706.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free