- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
689

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - J. Østrup: Islams Jærnbane

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Islams Jternbane

689

den tyske Ingeniøroberst Meissner Pascha, medens den
ovennævnte Auler Pascha kun nu og da har tilset Arbejdets
Fremgang; disse har da arbejdet sammen med tyrkiske
Ingeniørofficerer, som har modtaget deres Uddannelse i Tyskland.
Lokomotivførere og Togpersonale bestaar udelukkende af Orientalere.

Terrainforholdene paa den planlagt® Linje har kun paa
enkelte Steder frembudt Vanskeligheder, medens man paa de
fleste Strækninger har kunnet nedlægge Svellerne efter en ganske
overfladisk Planering. De faa Kløfter, der har været at overskride,
har man overbygget med spinkle Jærnbroer, der købtes færdige
i Europa — mest i Belgien, hvis dygtige konsulære
Repræsentation altid forstaar at skaffe sit Land Fortjeneste — og derefter
førtes i nummererede Stykker til Stedet, hvor de opstilledes.
Tunnelbygninger og Sprængninger i stor Stil har ikke været
nødvendige.

En stor Vanskelighed under Arbejdet har man haft at
bekæmpe i Mangelen paa Vand. Dette saa vel som alt andet
Forraad maatte hentes bagfra, efterhaanden som Linien rykkede
frem; nu har man ved at grave Brønde ved enkelte af de
nyanlagte Stationer formindsket denne Besværlighed en Del.

Skønt Anlægget naturligvis bliver dyrere for hver Kilometer,
man naar længere frem, idet Afstanden for Transporten af alt,
Forraad, Sveller, Skinner, bliver bestandig større, er det dog
lykkedes ikke blot at overholde den fastsatte Tidsfrist for
Fuldførelsen af hver Sektion, men endog at overskride denne. Til
næste Aar vil — hvis der da ikke indtræder ganske uforudsete
Hindringer — Banen have naaet selve Medina, og efter endnu
to Aars Forløb vil man kunne køre lige til Mekka; paa
Tværlinjen Djiddah-Mekka vil der da samtidig blive taget fat fra
Kystsiden.

Da man begyndte paa det store Anlæg, var det mindre de
naturlige Hindringer, man ængstedes for, end de Vanskeligheder,
som kunde lægges i Vejen for det nye Foretagende fra
menneskelig Side. Den Afgift, Beduinerne som anført aarlig opkrævede
for at lade Pilgrimskaravanen passere uhindret, var
vedkommende Stammers væsentligste Indtægtskilde; man kunde derfor
ikke vente, at disse uden at røre paa sig skulde finde sig i at
se denne tilstoppet, idet Toget, fuldt af glade Pilgrimme, nok
saa lystigt kørte hen over de Steder, hvor man tidligere pænt

47*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0709.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free