- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
691

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - J. Østrup: Islams Jærnbane

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Islams Jternbane

691

leder nye Græsgange, hvor ikke Lokomotivets Pift skurrer ham
i Ørene. Thi er Mekkabanen end nok saa muhammedansk, saa
er den dog en ny Tids Repræsentant i uforsonlig Modsætning
til den Oldtidsromantik, som Nomaden bestandig klamrer sig til.
De to Retninger kan ikke bestaa jævnsides; Kamelen eller
Lokomotivet maa fortrække, og ogsaa her er det — til Dels imod
Forventning — det sidste, som har vundet Sejr.

Den glimrende Energi, som i dette Foretagende er bleven
udvist fra tyrkisk Side, har dog naturligvis ikke kunnet omskabe
hele den osmanniske Nation, og i det smukke Billede, som
Mekkabanens Anlæg frembyder, har den løbende Drift af den
færdiggjorte Strækning allerede sat adskillige slemme Pletter.
Som allerede anført, er baade Maskinernes og Togenes
Betje-ningsmandskab Tyrker; dette betyder saa meget som, at
Maskin-delene er rustne, Vognene snavsede, og at alle Tog regelmæssigt
har Forsinkelse. En Tyrk vil, som det rigtig er bleven sagt, nok
smøre sit Gevær, men ikke den Maskine, der er betroet til hans
Omsorg. Og paa samme Maade er Præcision en af de
europæiske Egenskaber, som man aldrig faar banket ind i en Orientaler.
Dette kommer ikke, som man undertiden i Europa tror, deraf,
at Østerlænderen ikke, naar det skal være, kan skynde sig, men
deraf, at han ved Opdragelse, Temperament og økonomiske
Forudsætninger aldrig har lært at vurdere Begrebet Tid. Han ser
ikke nogen Fordel ved at have travlt, og det er ham i sig selv
imod. Til Begrebet Jærnbanedrift i den for os tilvante Form
passer naturligvis denne orientalske Betragtningsmaade ikke saa
godt, og Europæere, der har haft Lejlighed til at køre med
Mekkabanen — den i Drift værende Strækning berører jo endnu
ikke det hellige Territorium, hvor Adgang er forment de Vantro
— har da ogsaa beklaget sig over den højst uregelmæssige
Drift paa Linien; det gaar med Togplanen som med de tyrkiske
Reformplaner, de bringes kun paa Papiret for ikke at
overholdes.

Men selv om Banen kører langsomt og uregelmæssigt, det
vigtigste af alt er dog, at den kører. Da det med forsvindende
Undtagelser kun er Orientalere, der bliver Tale om at befordre,
spiller det jo heller ingen Rolle, om et Tog indløber
fartplanmæssig om Formiddagen eller ud paa Natten. For Orienten,
hvor man med Hensyn til alt, hvad der hedder Trafikvæsen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0711.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free