Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - J. Østrup: Islams Jærnbane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Islams Jternbane
695
alles Forventning, uden Penge og saa godt som uden europæisk
Hjælp kunde sætte et saadant Foretagende i Gang og føre det
programmæssigt frem mod Fuldendelse, har i de diplomatiske
Kredse i Europa, hvor Tyrkiet altid staar blandt de forreste
Spørgsmaal paa Dagsordenen, affødt en Følelse af Respekt, som
man vel ikke skøtter om at lade sig mærke med, men som
alligevel er til Stede. Ogsaa indadtil har, som allerede berørt,
Mekkabanen bidraget til at styrke Sultanens Stilling. Den
nærliggende Sammenligning med Bagdadbanen, hvor politiske og
økonomiske Vanskeligheder har foraarsaget den ene Forsinkelse
efter den anden, har kun yderligere forstærket denne Virkning.
Den menige Tyrk gør sig ikke Rede for og kan ikke være klar
over, af hvad Natur disse Vanskeligheder ved Bagdadbanen er;
han holder sig til den Kendsgerning, at medens de rige og
mægtige Europæere, hvis Hjælpekilder i hans Øjne er utømmelige,
endnu ikke har formaaet at føre den længe lovede Bagdadbane
frem til Endemaalet, har det foragtede og forarmede Tyrki
allerede næsten fuldendt sin Jærnbane; de to Foretagenders
diametralt forskellige Karakter opholder han sig ikke ved; en
Jærnbane er en Jærnbane, og triumferende spørger han Europa: —
Naa, hvorledes gaar det saa med jeres Jærnbane? nu har vi
lige straks vores færdig!
I den store, internationale asiatiske Jærnbanepolitik kommer
ogsaa Mekkabanen til at faa et Ord at sige. Den moderne
Kappestrid mellem Nationerne drejer sig hovedsagelig om to Ting,
om Markeder og Veje; de Pladser, hvor den europæiske
Overproduktion skal afsættes, og de Veje, ad hvilke den skal
transporteres, gælder det at lægge Beslag paa. Medens Søvejen fra
Europa til Asien allerede ubestridt er overladt England ved dets
Beherskelse af Ægypten, Aden og den persiske Golf, er for
Landforbindelsernes Vedkommende Kapløbet endnu ikke afgjort.
Allerede inden det lykkedes Tyskerne i 1899 at faa Koncession
paa Bagdadbanen, havde man i England syslet med Tanker om
en lignende Forbindelseslinie over Land, og navnlig har Lord
Curzon, den senere Vicekonge af Indien og engelsk
Kolonialpolitiker, i sin berømte Bog om Persien gjort sig til Talsmand
for denne Idé. Lord Curzons Plan gik ud paa at forbinde
Ægypten og Indien ved en Skinnevej. Banen skulde udgaa fra
Suez og føres direkte mod Øst gennem Ørkenen til et Punkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
