- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
696

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - J. Østrup: Islams Jærnbane

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

696

Islams Jærnbane

ved den persiske Golfs Nordspids; ved en Sidelinie kunde den
da sættes i Forbindelse med Bagdad, og Hovedlinien skulde gaa
videre mod Sydøst over Bushire og maaske Ispahan, indtil den
gennem Belutschistan fik Tilslutning til det indiske Jærnbanenet
ved Quettah eller et lignende Punkt.

I England, hvor man jo ikke er bange for at sætte sig store
Maal, vakte Lord Curzons Forslag megen Opmærksomhed. Selv
om man hverken var blind for de politiske Farer eller de
økonomiske Betænkeligheder, der hæftede ved Planen, var dog de
Fordele, som maatte følge med dens Virkeliggørelse alt for
iøjnefaldende og tillokkende: En saadan Bane vilde simpelthen
medføre, at ikke blot hele Sydpersien, som man allerede havde
saa nogenlunde paa Haanden, men ogsaa Mesopotamien og
Arabien kom under engelsk Indflydelse. England er jo allerede i
Forvejen den største muhammedanske Magt; kunde man ikke i
Mekka lige saa vel have en Garnison af Seapoy’er som af
tyrkiske Soldater? hvilke Udsigter til et asiatisk
Fremtidsherre-dømme aabnedes der ikke herved!

Nu har Sultan Abdul-Hamids Mekkabane dræbt Lord Curzons
Tanke! Den smalle Skinnevej fra Damaskus til Medina har skabt
en uoverstigelig Hindring for en Fremtrængen fra Vest til Øst
paa den sydlige Breddegrad, ad hvilken Englænderne tænkte at
gaa frem, medens den vil blive en Hjælp for og tillige selv faa
økonomisk og politisk Rygstød gennem den længere mod Nord
liggende tyske Bagdadbane. Allerede er der Skinnevej mellem
Damaskus og Aleppo; naar Bagdadbanen berører denne sidste
By, vil man komme til at kunne køre direkte fra Konstantinopel
til Mekka; Kalifens By og Profetens By vil være fast indbyrdes
forbundne. At skabe et Middel til Hævdelse af Kaliftanken og
til Forebyggelse af engelske Udvidelsesplaner, det var for
Sultanen og Izzet Pascha den egentlige Kærne i Planen, og disse
Tanker er det lykkedes at give Virkelighed ved den heldige
Gennemførelse af Islams Jærnbane!

J. ØSTRUP

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0716.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free