- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
697

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - L. C. Nielsen: Et Par Vers fra en Vandring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ET PAR VERS FRA EN VANDRING

I.

Jeg vandrer, jeg vandrer, jeg ved ej hvorhen.
Hvor én Gang jeg har været, kommer aldrig jeg igen.
Foran mig flyver Længslen, og bag mig i en Busk
dér sidder den og synger og siger til mig: Husk!

Da tøver mine Fødder og vil vende sig omkring,
og Hjærtet gennembores af et smerteligt Sting.

Hvad er det, der har ramt mig? Hvorfor skal jeg gaa?
Det Sted, hvor jeg vil standse, kan jeg ingen Hvile faa.
Min Sjæl er som en Storm, der er stænget i et Skrin;
jeg sprænges af dens Styrke, jeg jages af dens Hvin.

Da stirrer jeg mod Rummet, hvor Storme farer hen,
og vandrer, til jeg vakler, og vandrer saa igen.

Men tag mine Hænder og bind dem med dit Blod,
og læg en Taarelænke om min hvileløse Fod;
hvert Baand, hvormed du binder, vil briste som en Traad,
forgæves er din Godhed, forgæves din Graad.

Jeg rejser mig en Morgen, naar Solen vandrer frem,
og vandrer bort og véd ej, naar Vejen fører hjem!

II.

Floden buldrer,

vildt, vildt.
Tiden smuldrer,

spildt, spildt.
Fra mit Hjærtes sprængte Sluser
Blodet bruser, bruser, bruser!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0717.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free