Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - L. C. Nielsen: Et Par Vers fra en Vandring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
698
Et Par Vers fra en Vandring
Foraarsregnen falder tæt,
nu er Mulden tung og mæt.
Liv opstaar af grønne Grave,
Jorden blomstrer som en Have.
Faar jeg Foraar i mig selv,
svulmende som Eisach’s Elv?
Gaar jeg, tung af vaarlig Grøde,
Somrens stærke Tid i Møde?
Floden strømmer,
bort, bort.
Tiden dømmer,
haardt, haardt.
Og mit Hjærte bløder, bløder
af et Saar, som ingen ser!
III.
Hver Aften fløjter en enlig Stær
i Ferskentræets Grene;
den sidder dér, og jeg sidder her,
og begge er vi alene.
Men hører jeg blot dens bløde Fryd,
gaar svundne Aar mig i Møde;
jeg er ikke længer her langt mod Syd,
men hjemme hos to, som døde.
Min Barndoms vældige Fuglevaar
med Sang mit Sind omslynger;
paany jeg gennem en Verden gaar,
hvor Dagene synger, synger.
En Fred fra før, en Fryd fra før,
en Lykke fra langt tilbage! —
Hver Aften træder de ind ad min Dør,
de høje, glansfulde Dage,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
