- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
701

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Niels Møller: George Borrow

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

George Borrow

701

Oberst Napiers Skildring (der udkom 1842) giver et helt
livagtigt Billede af George Borrow, saaledes som han traadte ind i
Litteraturen. Hans virkelige Livsførelse var lidt mere dagligdags,
end Billedet lod formode.

Hans Fader, Thomas Borrow, hørte til en gammel Bondeslægt
fra Trethinnick i Cornwall. Thomas blev som ungt Menneske sat
i Maltgørerlære, men uddannede sig tillige som Nævekæmper:
Boxning var bleven Mode i det 18. Aarh. og dyrkedes ogsaa i
Landsbyerne. Ved et Marked i 1783 kom hans Bysbørn i Kamp
med nogle andre, og da det var ved at gaa dem ilde, kaldte de
Thomas til Hjælp. Med ham i Spidsen drev de Fjenderne
tilbage; saa vilde Politibetjentene tage Thomas; men han var nu
bleven hed i Kampen og slog dem til Jorden, og bedre gik det
ikke selve Sognefogden. Men han var til alt Uheld Thomas’ egen
Principal, og den unge Kæmpe fandt det derfor raadeligst at
skynde sig ud i den vide Verden. Han lod sig hverve til Soldat.
Efterat han var bleven Sergent, forflyttedes han i 1792 til
Norfolk-Militsen og tjente sig op til Kaptejn 1798. Han var en høj smuk
Mand, meget pligtopfyldende og trods sin Soldatergærning og sine
Boxerlyster en overmaade fredsommelig og godmodig Natur.

I East Dereham, Norfolk, hvor hans Regiment havde
Hovedkvarter, saå han paa Teatret en ung Statistinde, Ann Perfrement
(eller Parfrement) og forelskede sig i hende. Hendes Slægt var
nok Huguenotter fra Normandiet, men Faderen var Bonde i
Nærheden af Dereham. De blev gift 1793, han var da 34—35 Aar,
hun 21; de fik to Børn, John 1800 og George Henry, som fødtes
i Dereham 5. Juli 1803.

George Borrows Barndom var en evig Omflakken med
Regimentet, mest i Syd- og Midt-England; 1813—14 var det i
Edinburgh, 1815 sendtes det til Irland for at dæmpe Uroligheder der;
1816 kom det tilbage til Norwich, hvor det afmønstredes. Der
blev Familien boende, ogsaa efter at Kaptejn Borrow 1819 havde
taget sin Afsked.

Den lille George var ikke noget fremmeligt Barn; han syntes
nærmest sløv og dum; sygelig var han ogsaa, til han med ét —
efter at have spist nogle giftige Bær, siger han — begyndte at
trives og voxede stærkt. Han lærte meget trægt at læse og brød
sig ikke om Bøger. Men engang fik han „Robinson Crusoe" til
givendes, og Billederne deri vakte hans Nysgærrighed og hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0721.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free