- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
704

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Niels Møller: George Borrow

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

704

George Borrow

nemme. Blot han en Gang havde set et Ord, sagde Taylor, sad
det fast.

Det var dog ikke blot for Sprogets Skyld, han saa gærne
søgte til Zigøjnerne. Hos Petulengro, der bl. a. var Hestepranger,
fik han mangen god Ridetur over Heden. Men det morede ham
ogsaa at iagttage Zigøjnerlivet. Borrow havde fra Barn haft Lyst
til at omgaas sære Folk, som ikke hørte til de fine. Engang gik
han paa Jagt med en Hugormefanger. I Edinburgh kravlede
han paa Klipperne med en vild Trommerdreng ved Regimentet
(der siden udmærkede sig som Røver og Morder; til han blev
hængt). Taylor, hans Lærer, var ikke just velset i det pæne
Selskab i Norwich; han saa’ for dybt i Flasken, og det hed sig, han
var en slem Fritænker. — Borrow var heller ikke blot
Læsehest; han yndede Jagt og Fiskeri og blev en vældig Fodgænger.
Høj, stærk og smidig var han ogsaa bleven; livskraftig nok, —
men hans Haar graanede underlig tidlig, og han kunde stundum
gribes af dyb og sygelig Melankoli, „Rædslerne", „the horrorsa,
som han kaldte det. Han blev en dygtig Boxer; til Lærer i den
ædle Kunst havde han John Thurtell, en Købmand som passede
Idrætten mere end Handelen og snart efter fallerede og blev
hængt i 1824; han havde myrdet en Slyngel, der snød ham.

Borrows Nævefærdighed kunde kun være hans gamle Fader
velbehagelig; men ellers rystede han paa Hovedet ad Sønnen.
Juraen, han var sat til, passede han kun pligtmæssig, men
istedet syslede han med alskens unyttige Ting. Kan du klare
dig i Verden med. at læse Armenisk? spurgte den gamle bekymret.
Og der var noget fordækt ved Sønnen, klagede han: „Du taler
aldrig om, hvad du har for, om dine Forhaabninger eller dine
Planer, men dækker dig med Hemmelighed." Snart derpaa døde
den brave Kaptejn (Febr. 1824). En Maanedstid efter udløb
Borrows Læretid hos Sagføreren, og han tog da til London for at
prøve sin Lykke.

Han drømte om at bryde sig en Vej som Forfatter. I Sir
Richard Phillip’s Tidsskrift „Monthly Magazine" havde han
ved Taylors Anbefaling allerede faaet optaget nogle Oversættelser
og en Artikel om dansk Poesi. Nu kom han med Oversættelser
bl. a. af Ewalds „Balders Død" og Klingers „Faust"; de maatte
jo sikkert gøre hans Lykke. Men Forlæggerne viste sig slet ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0724.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free