Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Niels Møller: George Borrow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
706
George Borrow
tion: „Romantic Ballads" med Oversættelser fra Svensk, Tysk
og Dansk (nogle Kæmpeviser og Øhlenschlægerske og Ewaldske
Digte). Hos Taylor havde han lært Dr. John Bowring at kende,
en radikal Politiker, der havde udgivet Oversættelser af
fremmede Folkesange og ligesom Borrow holdt af nordisk Poesi.
Sammen med ham lagde Borrow Planer om en Oversættelse af
„Skandinaviens Sange". Bowring var modsat Borrow en Mand,
der udmærket forstod at bruge Albuerne og at udnytte andre;
og Meningen var nok, at han skulde have Fordelen af Arbejdet
og Borrow Slidet. Det blev imidlertid kun til en Artikel i „Foreign
Quarterly RevieW om dansk og norsk Litteratur, skrevet af
Borring, med 16 Oversættelser af Borrow. Saa søgte han forgæves
Arbejde med at oversætte gaeliske Digte og med at afskrive et
angelsachsisk Haandskrift. Bowring havde lovet at hjælpe ham
til en Plads i British Museeum; den fik han heller ikke. En
welsk Boghandler bestilte en Oversættelse af sin Landsmand
Ellis Wynn’s „Den sovende Bardes Syner", men da Borrow havde
gjort Arbejdet færdigt, blev Boghandleren angst for, at Digtet
vilde forarge og turde ikke udgive det. I Norwich havde
Borrow nok lidt Bladarbejde — under Reformrøret 1832 skrev han
mod de radikale — men ellers sad han og oversatte og lærte
sig nye Sprog (Persisk, Hindustansk og andre østerlandske).
„Stakkels George arbejder haardt, og han bliver ved at være
fattig," skrev Moderen til sin ældste Søn, der var udvandret til
Mejico. Hans Liv i denne Tid, sagde Borrow senere, var som
at grave Huller i Sandet og fylde dem igen.
Under Taylors Paavirkning havde Borrow oprindelig været
fritænkersk sindet, men han kom i denne Tid flere stærkt
religiøse Folk nær. Der var Kvækerføreren Joseph Gurney, som
boede ved Norwich, og hans Svoger Præsten Fr. Cunningham
ved Lowestoft og en Kending af denne, Enkefru Mary Clarke
paa Oulton Hall i samme Egn. Baade Gurney og Cunningham
var ivrige Medlemmer af det brittiske Bibelselskab, og da de
lærte Borrows Sprogævner at kende, tænkte de paa at gøre dem
frugtbringende for Selskabet. I Decbr. 1832 fik Borrow
Indbydelse fra dets Sekretær om at komme til London. Han gik
dertil paa sin Fod i 32 Timer; det var en billig Rejse; han
brugte undervejs kun 57* Pence til et Krus 01 og et Krus
Mælk, et Franskbrød og 2 Æbler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
