Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Niels Møller: George Borrow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
714
George Borrow
at grave Skatte, er ingen Fiktion. Barndoms- og
Ungdomshæn-delserne i „La vengro " synes ogsaa væsenlig fuldt paalidelige.
Personskildringerne er tit rammende nøjagtige. Hvormeget
Digtning der er i Landevejseventyrene lader sig ikke maale, men
det er vist mindre end man tror. Flere af Personerne som den
„flammende Tinmand" og den weiske Prædikant, der redder
La-vengro, var virkelige nok; Historien om Petulengros
Svigermoders forgiftede Kage har ogsaa nogen Sandsynlighed for sig.
Mest tvivlsom er vel Fortællingen om Fattighuspigen Isopel.
Men selv om „Lavengro" var ren Digtning, er den en
ypperlig Bog. Ganske vist ikke efter Tidens Mode. Borrow var trods
sit romantiske Hang egenlig en fremmed i 19. Aarh. Han var
Provinsbarn, af Yeomansslægt og hørte til i forrige Aarh. „Det
18. Aarh.," siger han, „det var de lykkeligste Dage for
Engelskmænd;" han har den Tids religiøse Syn: god Statskirkemand,
„Enthusiasme er et Barn af Uvidenhed og Vildfarelse," „no
pope ry"; i Politik er han stiv Tory (med en revolutionær
Understrøm og den Beundring for Cromwell, som holdt sig i de lavere
Lag, ikke mindst i hans Hjemstavn); litterært var hans Hjærte
i det 18. Aarh., han stammede ned fra Defoe, hvis „Robinson
Crusoe" jo havde vakt ham som Barn; i sine Vers er han fra
den gamle Tid; han kunde ikke med Byron, som desuden var
en „parfymeret Smule Lord", og Wordsworth var til at falde i
Søvn over. Han er som Fortæller i Slægt med Romanforfatterne
fra 18. Aarh., maaske ogsaa med deres Stamfædre, de gamle
Spaniere. Hans Stil er gammeldags tit, men stærk og redelig;
han har Defoes Ævne til at gøre Skildringerne overraskende
livagtige; men han giver mere end Defoe: kraftig Farve og
Spændstighed, en tøjlet Humor, der synes sært koldsindig, men
rummer Følelse og Indsigt, og han kan skabe Mennesker med et
eget og underligt Liv. Og Bogen har sit stærkt personlige Præg;
den hører ikke til Familien Drøpner. Det er en af dem, der
tager saa dybt, fordi man føler, at Forf.s egenlige Kald ikke er
at skrive.
Borrow var skabt til at handle, men Lejligheden maatte helst
komme til ham. I Yarmouth — hvor han flyttede hen af
Ærgrelse over, at en Morton Peto o. 1847 lagde en Jærnbane over
hans Jorder, — reddede han under en Storm i Sept 1853 med
stor Kækhed en kæntret Baadsbesætning fra Døden. Han prøvede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
