- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
718

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Anton Thomsen: Harald Høffding som Lærer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

718

Harald Høffding som Lærer

Livet og Verden, der ene bør kaldes Videnskab. De, han lærte
at følge disse Tankers Vorden og Vækst, har ogsaa Ret til at tro,
at en Filosofi, der som Høffdings klart og bestemt er formet
over disse Principper, vil føre Forskningen videre frem, just fordi
den fortsætter det, der ene var det bærende i de tidligere Tiders
Forskning. At bringe det nye, det eneste, der giver Ret til en
varig Plads i Videnskabens Historie, er ikke at bryde Fortidens
Broer af og stille nye og forbavsende Meninger op, men ligger
først i med sikker Takt at finde de Steder ud, hvor tidligere
Arbejdere paa Videnskabens Bygning lagde Grundstenene fast og
solidt, og dernæst i selv trofast at bygge videre der. De frie
Murere i Videnskaben, der arbejdede for Videnskabens Skyld,
fri for Tanken om Døgnets Løn, som selv valgte sig de Steder
ud, hvor Arbejdet kunde og skulde føres frem, fri over for
Slægtens Dogmer og Fordomme, bundne i Ansvaret mod sig selv og
mod de Slægter, der ofte er skadet mere ved usolidt Murværk,
end om slet ingen Sten havde været lagt — dem vil Efterverdenen
flette Kransen engang, naar den evige Stilhed længst har favnet
dem selv.

Men før Mørkningen er inde, da Minervas Ugle flyver ud,
da Historien fælder sin Dom og maler alt om graat i graat,
er der for Samtiden Grund til at hilse ham, der nu fra
Bjerget ser Livet og sin egen Livsgerning i Aftensolens rolige
Skær, og takke ham for den lange Arbejdsdag. Som
Universitetslærer gennem 25 Aar var Høffding altid den frie Murer, der
arbejdede strengt, men dømte mildt, og som trofast lagde Sten paa
Sten. Efterverdenen, der ser paa de lange Afstande, fjernt i Tid
og vidt over alle Lande, maa maale Taarnenes Højde; vi ser
med Tak de mange Huse, Høffding byggede her i Danmark,
sundere og lysere, end vi har kendt dem før.

Ingen anden Universitetslærer er i den Betydning som
Høffding den danske Ungdoms Lærer. Vi har herhjemme et
Kursus med den store Betydning: at samle den akademiske Ungdom
til fælles Arbejde i det første Studieaar. Paa bedre og sundere
Maade, end nogen Studenterkorporation formaar det, bevirker
dette Arbejde, at de unge føler sig som Børn af samme alma
mater. Hvor Foreningslivet til en vis Grad maa dele sig eliter
politiske og religiøse Meninger, samler Universitetet gennem det
filosofiske Studium sine Sønner og Døtre og lærer dem, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0740.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free