Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Anton Thomsen: Harald Høffding som Lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
722
Harald Høffding som Lærer
naaet, des mere har det vist sig, hvor stor praktisk Betydning
Kendskabet til Bevidsthedsprocesserne har for Juristen, naar han
skal bedømme eller dømme andres Handlinger, naar han er
stillet over for Vidner med bedre eller ringere Hukommelse, og
naar han skal forstaa de forskellige Forbrydertyper, — for
Lægen, der mere eller mindre maa lægge den normale Psykologi
til Grund for den abnorme, — for Historikeren, der skal sætte
sig ind i saa mange forskellige, kloge og dumme, normale og
sindssyge Menneskers Tankegang, der skal forstaa, hvorledes de
forskellige Motiver har virket, og vurdere de saakaldte aandelige
Faktorers Betydning for hele den sociale Udvikling, — For
Skolemanden, der skal vide, hvorledes Barnets Bevidsthed vokser,
for deraf atter at kunne slutte, hvor meget den kan rumme, og
hvorledes den kan modtage Stoffet paa den hensigtsmæssigste
Maade. I sit Arbejde med de unge har Høffding forstaaet, paa
den ene Side at holde de Detailspørgsmaal ude, der kun har
Interesse for Fagpsykologen, og paa den anden Side at holde
sin Undervisning saa nær op som muligt til det praktiske Liv
og til de Spørgsmaal, der kunde faa Betydning for
Fagvidenskaberne.
Af den fundamentale Stilling, Høffding med Rette i sin
Undervisning har givet Psykologien, følger naturligt, at han i Logik
og Erkendelsesteori lægger ringe Vægt paa at lade de unge
lære udenad Domsformer, Syllogisme-Figurer, Kategori-Tavler
og alt det ufordøjelige Stof, de tidligere blev fyldte med, og som
for dem fik mindre Betydning, end om de havde lært
Aabnings-spillene i Skåk. Uden at udviske den vigtige Forskel mellem
Psykologi og Erkendelsesteori bringer han den sidste saa nær
op til Psykologien som muligt og indskrænker den formelle
Logik i højeste Grad; denne Disciplin giver jo nemlig kun de
mest abstrakte Tankelove og lærer ikke i fjerneste Maade Folk
at tænke rigtigere, end de gjorde før.
Ogsaa Filosofiens Historie indgaar paa ejendommelig Maade
som Led af denne Plan. Det kunde gælde om at se de store
Tænkere i deres historiske Sammenhæng og se dem som Typer
paa bestemte Retninger, der atter og atter vender tilbage i
Tænkningens Historie. En saadan Gennemgang af Filosofiens Historie
vilde imidlertid kræve alt for lang Tid og forudsætte for meget
hos Tilhørerne. Af Betydning vilde det muligvis være inden for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
