- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
724

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Anton Thomsen: Harald Høffding som Lærer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

724

Harald Høffding som Lærer

Kræfterne om de Problemer, der er Mulighed for at løse, og
baade i Naturvidenskaberne og de humane Videnskaber imod
alle Spekulationer og Fantasterier at hævde bestemte Principper
som det eneste sikre Grundlag for menneskelig Forsken.

Disse videnskabelige Grundprincipper, det andet faste Punkt
i Høffdings Undervisning, eller snarere Aarsagen til, at
Undervisningsplanen er saa fast lagt og Undervisningens opdragende
Betydning for de unge Studenter saa stor, er de Principper, der
danner Grundlaget for den strengt mekaniske Naturopfattelse.
De unge skal lære, at man i Naturvidenskaberne kun har Lov
til at anvende Begrebet Aarsag der, hvor man kan maale og veje,
hvor man kan paavise et Ækvivalensforhold mellem to
Tilstandsformer; de skal paa det psykologiske Omraade lære at sky alle
tomme Ord, alle de „Forklaringer", der i Virkeligheden blot
skriver Spørgsmaalet om, og de skal lære, at baade i den
materielle og den aandelige Verden gaar Livet sin regelmsessige,
lovbundne Gang, uden Mirakler eller andre Brud paa den naturlige
Sammenhæng. De skal ende med at forstaa, at uden for den
mekaniske Naturopfattelses Grundlag er der ikke Videnskab, at
alle Forsøg paa at låve disse den menneskelige Erkendelses første
Forudsætninger om gennem Værdibestemmelser eller „højere"
Principper er af det onde, og at disse Forsøg under alle Former
før eller senere maa føre til Ødelæggelse af den videnskabelige
Tænkning. Med Rette har Høffding derfor altid stillet Spinoza
frem for de unge som den mest konsekvente Repræsentant for
den mekaniske Verdensopfattelse i den nyere Filosofis Historie,
lært dem at forstaa, at „Sjælens" eller „Aanders" og „Guders"
Indgriben i den materielle Verden er absolut uforenelig med de
videnskabelige Grundprincipper, og at baade „Hensigtsaarsager"
og den saakaldte „frie Vilje" staar som asyla ignorantiæ, tomme
Ord, der videnskabeligt kun udtrykker vort Ukendskab til de
virkelige Aarsager. Derfor har Høffding ogsaa lagt saa stærk Vægt
paa hele den engelske og franske Positivisme, der gennem Hume
lærte, hvorledes alle Forestillinger om det overnaturlige ganske
naturligt er voksede frem i Menneskers Sind, og gennem Comte viste,
hvorledes den videnskabelige Naturbetragtning efterhaanden skød
alle teologiske og metafysiske Pseudo-Forklaringer til Side, derfor
har Høffding altid fremhævet den strengt kritiske Side af Kants
Filosofi og ladet det kunstige metafysiske System træde i Baggrunden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0746.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free